23948sdkhjf

Projekt var egentlig opgivet: Entreprenør giver planer om sundhedshus nyt liv

Kjæhr og Trillingsgaard prøver at køre et ellers kuldsejlet sundhedshus-projekt i mål 

Det var egentlig planen, at Lægehus Nord med sine fem praktiserende læger skulle bygge et nyt sundheds- og lægehus i det nordlige Kolding, men grundet intern uenighed opgav lægerne tilbage i december byggeplanerne. 

Alligevel kan sundhedshuset være på vej til at blive realiseret. Det skriver JydskeVestkysten

Det skyldes, at entreprenørvirksomhed Kjæhr og Trillingsgaard vil prøve at køre projektet i mål.

Virksomheden var totalentreprenør på Lægehus Nords projekt og er nu på jagt efter andre i læge- og sundhedsverdenen, som enten vil købe eller leje sig ind i et nyt sundhedshus på 12.000 kvm, hvor der ifølge direktør i Kjæhr og Trillingsgaard, Morten Høiland, vil være plads til fire-fem klinikker eller praksisser. 

- Vi har nogle seriøse kontakter, men ingen faste aftaler endnu. Om en måned eller to slår vi en streg i sandet og ser, hvad vi har, oplyser han til JydskeVestkysten.

Det er fortsat Lægehus Nord, der ejer grunden. Lokalplanen er på plads og håbet er, at byggeriet allerede inden sommerferien kan løbe af stablen. Forventningen er, at byggeriet vil tage et års tid.

Morten Høiland kom selv til Kjæhr & Trillingsgaard i starten af 2022. Det fra en stilling som adm. direktør i DSV Prime Cargo. Siden er han selv blevet medejer af entreprenørvirksomheden

Kjæhr og Trillingsgaard A/S opfører ifølge selskabets hjemmeside primært erhvervsbyggeri i totalentreprise i Danmark. Virksomheden har selv adresse i Kolding.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344