23948sdkhjf

Teknikentreprenør opruster igen med nye afdelinger

Andersen & Heegaard tilføjer afdelinger i Ringsted og Aarhus og har nu seks afdelinger på landsplan

I forvejen har teknikentreprenøren Andersen & Heegaard afdelinger i Brøndby, Kolding, Odense og Viborg, og nu tilføjes to yderligere. 

Der er tale om Ringsted og Aarhus, melder virksomheden i en pressemeddelelse. 

Her lyder det, at udvidelsen sker for at "imødekomme efterspørgsel og behov hos de landsdækkende kunder". 

- Vi gearer op og har det privilegie, at vi nu i højere grad kan efterkomme de forespørgsler, der falder vores vej, lyder det fra adm. direktør Rune Kath.

I alt byder virksomheden velkommen til 10 nye funktionærer. To af dem er Rune Løvstad og Kaare Christensen, der henholdsvis starter som afdelingschef i netop Ringsted og Aarhus.

- Aarhus vil som den største by i Vestdanmark blive et samlingspunkt for vores serviceydelser, hvilket jeg ser frem til at stå i spidsen for, siger Kaare Christensen. 

Åbnede to sidste år

Det er ikke længe siden, at teknikentreprenøren åbnede i Viborg. I november sidste år kom den nyhed, efter virksomheden havde hentet fem tidligere ansatte i det konkursramte Brøndum A/S

- Da Brøndum gik konkurs, kom kunderne til mig og spurgte, om jeg kunne hjælpe. Det er den måde, vi er startet op på, lød det dengang fra Rune Kath. 

Også afdelingen i Odense er åbnet i 2023. 

Kort om Andersen & Heegaard

Andersen & Heegaard er en tværfaglig teknikentreprenør med kompetencer inden for vvs, el, sprinkler, ventilation, ABA og CTS.

Virksomheden beskæftiger over 300 medarbejdere og har rødder tilbage til år 1828.

Udover de nye lokationer i Ringsted og Aarhus, har firmaet hovedsæde i Brøndby samt en afdeling i Kolding og Odense og Viborg.

Kilde: Andersen & Heegaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282