23948sdkhjf

Ny daginstitution i Benløse tager turen fra fabrik til byggeplads

Ringsted Kommune har valgt totalentreprenør til 100 børns nye daginstitution

Snart går byggeriet af en ny daginstitution i gang i Benløse på Midtsjælland.

Ringsted Kommune har netop tildelt totalentreprisen på institutionen, der får plads til 100 børn, til modulbyggeren Jytas A/S.

- Børnehuset Mælkevejen opføres i totalentreprise, som modulbyggeri, der bygges indenfor på en fabrik og derefter samles og færdiggøres på pladsen. Det medvirker til en meget høj byggekvalitet, og samtidig reduceres byggepladsomkostninger og leveringstid, udtaler Klaus Hansen, formand for Plan- og Boligudvalget (V), i en pressemeddelelse.

- Vi har desuden lagt stor vægt på, at byggeriet er bæredygtigt og fleksibelt.Huset bliver for eksempel også Svanemærket, tilføjer han.

"Arkitektur i børnehøjde"

I årene 2023, 2024 og 2025 har Ringsted Kommune ifølge Projektagenten bevilliget i alt 32,5 mio. kr. til projektet.

Ifølge kommunen vil den nye institution have arkitektur i børnehøjde, plads til leg og læring samt stor fleksibilitet i daglig brug.

- Vi har lagt vægt på at få en fleksibel institution med gode vilkår for både børn, forældre og personale. Både inde og ude er der plads og små nicher, hvor man kan fordybe sig i små grupper eller være sammen i det store fællesskab. Indenfor er der store fællesrum med mulighed for leg, fællesspisning og kreativitet, udtaler Lasse Mølholt, formand for Børne- og Familieudvalget (V).

Daginstitutionen forventes at stå klar omkring årsskiftet 2024/2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203