23948sdkhjf

Regnskab på vestjysk: Direktør kalder rekordoverskud for "ganske fornuftigt”

Limtræsproducenten VTI A/S har i det forgangne regnskabsår løftet overskuddet med 40 pct.

Mens antallet af medarbejdere er faldet, har VTI A/S sideløbende fået banket indtjeningen i vejret. Med et overskud efter skat på 14 mio. kr. har den vestjyske virksomheden formået at overgå den hidtidige rekordindtjening med hele 40 pct.

VTI's topchef, Jacob Wernberg, er da også tilfreds med regnskabet, om end han udtrykker tilfredsheden med vestjysk afdæmpethed.

ITV har et forskudt regnskabsår, og vores 22/23-regnskab afspejler derfor en del sen covid-aktivitet. Ligesom alle andre kan vi nu mærke en betydelig afmatning. Det resultat, vi just har leveret, er ikke noget, vi forventer gentager sig i det kommende år. Jacob Wernberg, administrerende direktør i VTI.

- Det er resultatet af mange års turnaround, som vi begynder at høste frugterne af nu. Det er blandt andet derfor, at vi kan levere et ganske fornuftigt regnskab i år, siger Jacob Wernberg til Wood Supply - Licitationens søstermedie. 

Frugterne af turnaround

Limtræsvirksomhedens regnskabsår løber fra maj til april. En tredjedel af 2023 er derfor med i regnskabet, og på den måde skiller VTI-regnskabet sig ud fra den generelle stemning i branchen. Den er generelt mat, men kommer på bagkant af nogle stærke år som følge af gunstige markedsvilkår.

På trods af det fine regnskab kan Jacob Wernberg fuldt ud tilslutte sig beskrivelsen af et afkølet marked.

- VTI har et forskudt regnskabsår, og vores 22/23-regnskab afspejler derfor en del sen covid-aktivitet. Ligesom alle andre kan vi nu mærke en betydelig afmatning. Det resultat, vi just har leveret, er ikke noget, vi forventer, gentager sig i det kommende år.

Allerede i slutningen af 2022, kunne VTI mærke en afmatning i ordretilgangen.

- Vi kunne begynde at mærke en begyndende afmatning sidst i 2022. Vi får ordrer lang tid i forvejen, og en del af de ordrer, som ligger til grund for det aktuelt offentliggjorte regnskab, var der først udløb på ind i 2023, uddyber Jacob Wernberg som forklaring på et godt regnskab i midten af markedsmathed.

Hvad er en højfrekvenspresser?

Men selv om VTI's direktør forudsiger mere afdæmpede markedsforhold fremadrettet, så medgiver direktøren, at regnskabet tillige er produktet af en langsigtet bæredygtig investeringsstrategi.

- Som et led i en flerårig strategi med fokus på bæredygtighed investerer vi løbende, og der er en del nye investeringer på vej til virksomheden. Vi er et familieejet selskab, og det betyder, at vi har en langsigtet investeringsstrategi, som virksomheden har fastholdt selv i nedgangstider.

Jacob Wernberg nævner, at man har ”udført et betydeligt benarbejde for at bæredygtighedsoptimere VTI's produktion”, og en del af det benarbejde har været investeringen i en højfrekvenspresser.

Lidt forsimplet kan man med Jacob Wernbergs ord sammenligne det med en ”gigantisk mikrobølgeovn”. Tricket ved en højfrekvenspresser er, at ligesom en mikrobølgeovn kun opvarmer maden og ikke så meget andet, så opvarmer en højfrekvenspresse kun limen mellem træfladerne.

En højfrekvenspresser kommer også op i omdrejninger med samme hastighed som en mikrobølgeovn.

- Den gamle metode med en traditionel varmpresser var meget energitung. Flere tusinde liter vand skulle holdes varmt ugen ud. Med en højfrekvenspresser anvendes der kun energi, når der produceres, fortæller Jacob Wernberg.

I det regnskabsår, som er i gang, forventer virksomheden et resultat i omegnen af 5 til 10 mio. kr., men det er et resultat, som kan påvirkes betydeligt af VTI’s investeringslyst, fremgår det af årsregnskabet.

VTI A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 39,3 32,5
Resultat af primær drift 18,7 13,7
Resultat før skat 18,1 13,0
Årets resultat 14,1 10,0
Balancestatus 95,2 90,7
Egenkapital 52,1 47,7
Antal ansatte 88 101
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109