Det får konsekvenser på totalrådgiversiden, at kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har besluttet at droppe planerne om selv at opføre et ældrecenter i bydelen Vesterled.
Beslutningen betyder, at samarbejdet med totalrådgiver opsiges. Det fremgår af et referat fra kommunalbestyrelsens seneste møde.
Kort om processen
- Kommunalbestyrelsen bad den 17. august 2022 forvaltningen om at undersøge mulighederne for etablering af et friplejehjem i Brøndby Kommune.
- Efterfølgende har forvaltningen gennemført markedsdialog med interesserede udviklere og leverandører.
- Den 21. juni 2023 er der afholdt temamøde for Social- og Sundhedsudvalget samt Kommunalbestyrelsen, hvor forvaltningen har præsenteret input fra markedsdialogen samt konsekvenser og muligheder vedrørende etablering af et friplejehjem.
- På kommunalbestyrelsesmødet den 13. september 2013 indstiller forvaltningen til, at der udbydes et areal til salg på Vesterled til byggeri af et friplejehjem. Samtidig indstilles der til at give forvaltningen mandat til at afslutte samarbejdet med Rubow Arkitekter som totalrådgiver på de oprindelige planer om at opføre et ældrecenter. Begge tiltrædes.
Kilde: Referat fra kommunalbestyrelsesmøde