23948sdkhjf

Debat: Nu kommer klimakravene til byggepladsen

Nye krav til byggeriet lurer i horisonten, når klimakravene skal revideres i 2025. Alt tyder på, at byggepladsen bliver omfattet af beregningerne af CO2 belastningen. Byggepladsen står nemlig for op til 15 procent af et nybyggeris samlede klimabelastning. Så der er noget at komme efter når bygge- og installationsbranchen skal bidrage til byggeriets grønne omstilling, skriver dagens debattører 

Bygge- og installationsbranchen udleder store mængder CO2. Det er efterhånden gået op for branchen, at vi ikke længere kan bygge som i går, men må tage nye metoder i brug, hvis vi skal bevare retten til at bygge nyt.

I bygge- og installationsbranchen blev det for alvor virkelighed, da klimakravene blev indført 1. januar i år. Den nye lovgivning satte en grænse på 12 kg CO2-ækv. /m2/år på alt nybyggeri over 1000 m2 og introducerede livscyklusberegninger (LCA) for alt nybyggeri med undtagelsen af tilbygninger, ombygninger, sekundære bygninger eller uopvarmede bygninger.

Den nye lovgivning betyder, at entreprenørerne skal have styr på materialer, mængder og levere CO2 data fra de enkelte materialer. De skal også kunne dokumentere, hvilke materialer de har brugt på byggeriet. I sig selv en ret stor opgave for byggeriet. Derfor har byggepladsen også indtil nu været undtaget fra kravene.

Byggepladsen er en black box

Men byggeriet kan ikke hvile på laurbærrene længere. Alt tyder på, at byggepladsen kommer med i beregningerne, når reglerne bliver strammet næste gang i 2025. Det var meldingen på Fællesfondens konference i slutningen af august, hvor et væld af bygge- og installationsbranchens aktører var samlet for at blive klogere på, hvordan vi kommer i mål med en grøn omstilling af branchen. Afsættet for konferencen var hvilke krav og opgaver, der venter byggeriets udførende virksomheder og deres medarbejdere i forbindelse med den grønne omstilling af byggeriet.

Og det er en god idé at få byggepladsens CO2 forbrug med i 2025. Som det ser ud i dag, er byggepladsen nemlig en black box. Vi ved alt for lidt om, hvad der sker på pladsen. Det gælder både forbrug af el, varme, vand samt brændstof til maskiner, som ikke altid bliver målt. Resultatet er, at for eksempel strømforbruget drøner derudad. Ja, faktisk viser flere pilotprojekter, at der ikke er stor forskel på strømforbruget om dagen, hvor der er fuld aktivitet på pladsen og om natten, hvor arbejdet ligger stille. Medarbejdere glemmer at slukke for lyset, når de går, dårlige varmekilder brager løs, og belysningen for at undgå tyveri er overkill. Resultatet er et alt for højt el-forbrug og dermed en ikke ubetydelig CO2-belastning.

Alt for meget affald

Et andet sted at sætte ind er transporten til og fra byggepladsen og selve affaldsmængderne på pladsen. Undersøgelser viser, at affald fra byggepladsen kan stå for helt op til 10% af bygningens samlede CO2 forbrug. Det er jo helt skørt, at vi bruger så mange ressourcer på noget, som ender i containeren. Så lad os endelig få byggepladsens forbrug med i beregningerne. Det vil tvinge bygge- og installationsbranchen til at tænke over deres forbrug og ændre vaner.

En mursten er ikke bare en mursten

Byggepladsen er ikke det eneste sted, entreprenørerne skal ændre vaner. Når klimakravene bliver skærpet i 2025, kommer der endnu mere fokus på materialernes klimaaftryk, og det er der brug for. For en mursten er ikke bare en mursten. Klimaaftrykket fra sten til sten kan variere helt op til 4 tons CO2-ækv alt efter hvilken farve mursten, du vælger, og hvem der har produceret den. For flere producenter har lagt kræfter i at kunne producere mursten med lavt klimaaftryk.

Resultatet kan ses i de produktspecifikke miljøvaredata, de såkaldte EPD’er, som flere af de store producenter har fået udarbejdet. En EPD giver information om et materiales energi- og ressourceforbrug, affaldsgenerering samt miljøpåvirkninger fra produktion, anvendelse og bortskaffelse af varen efter endt levetid. EDP’er forudsætningen for den livscyklusanalyse, der skal foretages af alt nybyggeri.

Jo flere produktspecifikke EPD’er vi får, jo bedre bliver vi til at vælge materialer med en lav klimabelastning. Det betyder samtidig, at rådgiverne skal beskrive materialerne meget præcist i udbudsmaterialet, så de ikke kan erstattes af materialer med en dårligere klimaprofil i byggeprocessen.

Nye forretningsvilkår 

For entreprenørerne betyder det nye fokus på EPD’er og klimabelastning, at det er slut med at hente lidt på budgettet ved at bygge med billigere materialer. Hvis den dyre mursten med det lave CO2 forbrug bliver erstattet af en billigere CO2 dyr sten, kan bygningen i sidste ende overskride klimakravene.

Byggeriets udførende virksomheder og deres medarbejdere ser ind i en ny virkelighed hvor der skal leveres data om materialer, affaldsmængder og ressourceforbrug på byggepladsen. Det stiller krav til medarbejdernes kompetencer og kræver for eksempel nye digitale systemer, der nemt og effektivt kan opsamle og rapportere om byggepladsens ressourceforbrug.

Konklusionen på Fællesfondens konference var klar: Vi ser ind i en ny virkelighed, og det er på tide at komme op i gear til 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124