Udviklerkoncernen Innovater Groups datterselskaber Innovater og Innovater Bolig er gået i rekonstruktion.
Det skriver mediet EjendomsWatch.
Det markante træk kommer ifølge adm. direktør Peter Søgaard i kølvandet på flere år med svage resultater og økonomiske udfordringer.
- Derudover har vi haft en långiverklods om benet på nogle ansvarlige lån, som belaster os på forfald og med høje renter. Så der har vi været rundt til størstedelen af dem og fået positive tilkendegivelser og indgået frivillige aftaler. Men man skal 100 pct. i mål for, at det kan gennemføres. Og det er derfor, at vi har egenbegæret rekonstruktion, siger han og understreger, at ingen øvrige selskaber er omfattet af rekonstruktionen, siger Peter Søgaard til mediet.