23948sdkhjf

Rambøll-direktør: - Hvad vi ikke kan få i Danmark, kan vi få i Indien

Adgang til ingeniører er blandt årsagerne til rådgiverkoncernens vækstforventninger i det enorme land

Godt 1600 ansatte hos rådgiverselskabet er inder, og tallet ventes vokse til det dobbelte på få år

Rådgiverkoncernen Rambøll har store planer i Indien, og ikke mindst for antallet af indiske ingeniører på lønningslisten.

Det skriver Børsen.

Allerede i dag er omkring 1650 af Rambølls samlet cirka 18.000 ansatte inder. De 850 arbejder med ingeniøropgaver, og de resterende 800 er rådgivere inden for HR, finans og it.

Adgang til de eftertragtede, kloge hoveder er blandt årsagerne til, at netop Inden er tiltænkt vækst:

- Der kommer 1,5-1,7 mio. ingeniører ud fra universiteterne i Indien hvert år. I forhold til Danmark er det virkelig betydeligt, og inden for alle kompetenceområder. Hvad vi ikke kan få i Danmark, kan vi få i Indien, siger Peter Heymann, driftsdirektør i Rambøll, til Børsen.

Inden for ingeniørdisciplinerne forventer rådgiverkoncernen om fem år at have dobbelt så mange ansatte, altså godt 1600, og samlet set 2600 medarbejdere i Indien.

Vækstambitionerne kommer efter et tiår, hvor Indien har været stadig vigtigere for Rambøll. Selskabet har været aktive i det enorme land siden 1997, men lanceringen af global videndelingsplatform for de omtalte 10 år siden satte skub i udviklingen, så de indiske ansatte i dag indtager en anden central placering i rådgiverkoncernen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109