Torsdag lægges en vigtig lille brik i det store, københavnske byudviklingspuslespil.
For med spadestik til anlægsarbejdet på Nordhavnstunnelen er man også ét lille skridt tættere på en vejforbindelse til Lynetteholm.
Men de to projekter er nærmere forbundet end det. Det vender vi tilbage til.
Den 1,4 km lange tunnel bliver en forlængelse af den eksisterende tunnel ved Nordhavnsvej. Den nye tunnel kobles på herfra, og ender ved Kattegatvej på Ydre Nordhavn. - Et område i rivende udvikling hvor man forventer, der på sigt vil bo 40.000 københavnere, som kalder på mere infrastruktur.