"Vi ønsker at være en af de sikreste byggepladser i hele Europa"
Af Erik Holm
Som gæst på Danmarks største byggeplads skal man gennem et obligatorisk sikkerhedskursus.
Kurset tager en god time tid og kan ærligt alt være lidt af en ørkenvandring, når man alligevel bare skal sidde i en bil under rundvisningen. Men der er ingen vej udenom, som FemernNews måtte sande, da vi besøgte pladsen i januar.
Sikkerheden bliver taget alvorligt på byggepladsen, hvilket generelt også bliver anerkendt fra både fagforeninger og EU-Kommissionen. Men det er naturligvis ikke lig med, at der ikke er udfordringer på en byggeplads af denne kaliber.
Som bygherre og statsligt selskab har Femern A/S ansvaret for at skabe de meste sikre forhold for tunnelarbejderne. Det er ikke altid en let opgave med flere nationaliteter samlet og kulturelle og sproglige forskelle.
Det vender vi retur til.
Høje ambitioner
I anledning af den FN’s internationale dag for arbejdsmiljø har FemernNews taget en snak med Gintaras Vagelas, som udover at være project HSE-manager i Femern A/S og befinder sig på byggepladsen to-tre dage om ugen. Ambitionsniveauet er relativt højt, fortæller han.
- Vi ønsker at være en af de sikreste byggepladser i hele Europa. Vi har fra vores side højt fokus på arbejdsmiljø. Dette handler både om det forbyggende, og hvad vi gør og lærer, når der sker ulykker. Det er med til at gøre Femern-projektet en af de sikreste byggepladser i Danmark i forhold til antallet af ulykker og hændelser, siger Gintaras Vagelas.
Femern A/S har som bygherre en række arbejdsmiljøspecialister, som er tilknyttet hver underliggende kontrakt samt en overliggende arbejdsmiljøorganisation, hvor Gintaras Vagelas selv sidder. En af opgaverne her er at sikre, at der sker læring på tværs af kontakterne, og at der hele tiden laves initiativer, som kan implementeres på hele byggepladsen.
1300 tunnelarbejdere
I januar rundede FBC-konsortiet, som udgraver tunnelrenden og har bygget arbejdshavnen, tre mio. mio arbejdstimer uden alvorlige ulykker. Der er ikke dog så mange mennesker involveret, da opgaverne primært udføres ombord på skibe.
Det er noget andet med FLC, der har anlagt byggepladsen, bygger tunnelfabrikkerne og skal støbe tunnelelementerne. Her er 1200-1300 tunnelarbejdere være tilknyttet, fortæller Gintaras Vagelas.
- Dette giver naturligvis forskellige udfordringer, som skal håndteres lidt forskelligt. Det er klart, at flotte initiativer ikke er nok, det daglige arbejde på byggepladsen gør forskellen, siger han.
Konkret begynder dette med at træne folk i, hvad Femern A/S som bygherre mener med sikkerhedskultur og forventer. Dette sker velvidende, at der kulturelle og sproglige forskelle på byggepladsen. I øjeblikket er der cirka 80 pct. udlændinge på byggepladsen, som langt overvejende er fra Polen.
- Det er selvfølgelige en rigtig stor gruppe, som man ikke bare kan ignorere. Derfor laver vi særlige tiltag, som betyder, at de er med hele vejen, men der er selvfølgelig udfordringer.
Hver dag møder ca. 50 nye folk op på byggepladsen. De får en indføring i arbejdet med sikkerheden med hensyn til deres kulturelle og sproglige baggrunde og opdeles i arbejdshold, som skal have formænd, som kan engelsk og/eller dansk og kan kommunikere på tværs af arbejdsholdene.
- Når vi gerne vi formidler viden, skal vi være sikre på, at vi kommunikerer på arbejdernes sprog, fortæller han.
Dette sker blandt andet på daglige toolbox-møder på polsk, hvor man, før arbejdet går i gang, gennemgår opgaverne og om der er særlige områder, arbejderens skal være opmærksomme på. Dette kan påbud fra myndigheder, observationer, ulykker etc. Dette er vigtige møder, noterer Vagelas.
300 alvorlige hændelser
Men ét er at have regler, krav og daglig møder, som kan være glemt, når man går i gang med arbejdet eller som måske ikke umiddelbart harmonerer med arbejdskulturer, hvor kæft, trit og retning er mere udtalt. Ikke alle kulturer er vant til demokratiske arbejdsprocesser.
- Det er faktisk noget, vi taler med arbejderne om, så de ved, hvordan vi arbejder i Danmark. Når de kommer første gang, får de viden om, hvad vi forvente herunder at stoppe arbejdet, hvis man oplever problemer. De bliver hele tiden mindet om, hvad de skal gøre og passe på hinanden. Det bliver formidlet enkelt og letforståeligt. Dermed ikke sagt, at der ikke kan opstå situation, hvor det kan smutte, siger Gintaras Vagelas.
Ifølge HSE-manageren har Femern A/S frem til midten af april registeret lidt over 300 hændelser i alle kategorier i hele projektets forløb. Derudover er der konstateret flere tusinde ’usikre tilstande’. Det er et begreb, der dækker over forskellige situationer, som potentielt kan udvikle sig til ulykker, hvis ikke man gør noget ved det, fortæller han.
-Dette fortæller os, at der selvfølgelig er risiko for, at der kan ske endnu flere ulykker. Derfor er det vigtigt, at arbejderne indrapporterer disse usikre tilstande. Dette opfordres alle til som en del af undervisningen, for der er masser af læring at hente, og man kan udbedre risikoen, før der sker noget alvorligt, lyder det fra Femern-chefen.
Kampagne mod håndskader
Spørger man fagforeningerne er der dog en risiko for, at store mørketal især hos udlændingene, dækker over mange episoder. Gintaras Vagelas enig i, at dette kan måske gælde for mindre hændelser, men ikke de alvorlige, lyder hans reaktion.
- Vi har et godt samarbejde om sikkerheden, og det er ikke mit indtryk, at vores entreprenører forsøger at skjule noget for os. Det er også svært at skjule hændelser med alvorlige skader. Der bliver f. eks tilkaldt ambulancer, og så ved vi jo, at der er sket noget. Jeg mener også, at nogle af de mindre hændelser, bliver fanget af de indrapporteringer af usikre tilstande. Vi arbejder rigtig meget med at få folk til at indrapportere alt, hvad de kan, siger han.
Femern A/S har lavet en ny sikkerhedsstrategi, som dækker frem til 2026 og skal gøre arbejdet med sikkerheden endnu mere præcis, fortæller han. Cirka halvdelen af de ulykker, som registreres som Lost Time Injuries involverer skader på hænder og fingre. Sammen med entreprenørerne FLC og FBC har Femern A/S derfor lanceret en kampagne for at øge opmærksomheden blandt bygningsarbejderne.
Netop arbejdet i hallerne bliver næste fokusområde, da arbejdet på projektet i den kommende tid skifter karakter fra etablering af byggeplads og produktion til egentlig produktion med støbning af de enorme tunnelelementer. Dette giver nye typer af risici, fortæller Gintaras Vagelas.
- Dette kan være tunge løft, arbejdet med farlige kemikalier og rutinepræget arbejde, som vi vil have ekstra fokus på, siger han.
Når elementerne bliver produceret, vil en del opgaver samtidig blive foretaget på vand, hvilket naturligvis tilføjer en ekstra sikkerhedsdimension til arbejdet, da de fleste tunnelarbejdere ikke har erfaring med at arbejde på vand.
Nok af udfordringer
Senere igen handler det om at sikre ordentlige forhold i selve tunnelen, når elementer er sat på plads, og de tekniske installationer skal monteres. Dette kan f.eks. handle om at sikre gode hvilefaciliteter, ordentlig belysning, klare adgangsveje, udluftning m.m.
Der bliver med andre ord nok at tage fat i for Gintaras Vagelas, hvis Femern-projektet skal fortsætte de gode takter, som sammenlignet med mange andre offentlige projekter som Storstrømsbroen eller supersygehusene, umiddelbart ser ud til at fungere efter hensigterne. Her har fagforeningerne i hvert fald være betydeligt mere kritiske over for arbejdsforholdene end på Femern-projektet.
- Der ligger nogle klare opgaver, som vi i hvert fald vil forsøge at gribe an bedst muligt, så vi skaber så sikker en arbejdsplads som muligt, siger Gintaras Vagelas.
Artiklen er en del af temaet Femern.
