23948sdkhjf

P-hus med liv på taget skal være en attraktion i Aarhus

Bygning får plads til biler og byliv og sætter aftryk på Aarhus' skyline

Sydhavnen i Aarhus er under hastig forandring med kulturplaner og højhuse, der kommer til at præge byens skyline. Nu rykker planerne for p-huset Kulhuset, der både skal rumme køretøjer fra nye beboere og bruger af det gamle industrikvarter og være en attraktion i sig selv, nærmere.

Vi skal tilbage til november 2020 for at vinder valget af rådgiver. Aarhus Kommune valgte dengang et hold med Nordland Arkitekter, C. F. Møller Architects, Moe Artelia Group, Urgent Agency og Institut for (X) til at tegne Sydhavnskvarterets fremtidige parkeringshus.

Holdets ideoplæg ligger til grund for et lokalplansforslag, der giver mulighed for at etablere Kulhuset, som Aarhus byråd netop har behandlet. Heri er der ifølge Aarhus Kommune særligt blik for bygningens potentiale som attraktion.

Tagetagen er således udformet som et landskab og indrettes med beplantning, udsigtssteder og plads til, at man kan slå sig ned og nyde området fra toppen.

– Det er en kæmpe foræring, at man allerede kan fornemme sjælen og det levede liv i den del af Aarhus. Og så skal bygningen bidrage til bylivet, vi gerne vil fremme i området, samtidig med at vi løser det parkeringsbehov, som kvarterets medarbejdere og besøgende helt naturligt vil have, siger Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø, efter byrådets behandling.

Ramper og trapper skal give adgang til tagfladen, som desuden bliver forbundet med Kulbroen, en kommende gangforbindelse på den gamle kulkranbro i Sydhavnen. Den vil via en ny bro over vejen Spanien binde havneområdet sammen med Midtbyen ved at give direkte adgang til Frederiksplads og videre til Bruuns Galleri og Aarhus Hovedbanegård.

Mange bidrag bag bygningen

Processen omkring det nye p-hus i Aarhus' Sydhavnskvarter har kørt over flere år.

Vinderforslaget til Kulhuset, som bygningen er navngivet, er skabt i samarbejde mellem Nordland Arkitekter, C. F. Møller Architects, Moe Artelia Group, Urgent Agency og Institut for (X). Det blev præsenteret i november 2020.

Men allerede året før præmierede Aarhus Kommune tre kreative forslag til byggeriet, som ud over plads til hundredevis af biler er udset til at skabe liv og binde bydelen, der skal udvikles som et kreativt og bymæssigt erhvervsområde, sammen.

Slår bro over jernbanen

Målet for p-huset er i lokalplanforslaget en bygning i op til seks etager med maksimalt 800 parkeringspladser. Desuden skal der være mindst 200 cykelparkeringspladser.

Facaden følger tagets form og bliver lavere mod byrum i mindre skala og højere mod høj bebyggelse. Parkeringshuset beklædes desuden i rustrøde farver, det kan være stål eller aluminium, så det passer til den eksisterende og nye bebyggelser i Sydhavnen, der er opført i røde teglsten.

Gennem arealet, hvor parkeringshuset skal opføres, løber der et jernbanespor. Derfor etableres huset hen over sporet som en overdækning, så godstrafikken kan fortsætte som hidtil.

Nu han borgere, virksomheder og andre interesserede så kommer med deres indspark i en otte ugers høring.

Parkeringshuset forventes at kunne stå klar i 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157