23948sdkhjf

Horsens-entreprenør opfører 270.000 kvm transportcenter

Et storstilet projektbyggeri er netop sat officielt i gang med det første spadestik. Recharge City er navnet på det nye store parkerings- og opladningscenter, som bliver opført på en 270.000 kvm grund ved afkørsel 57 Horsens Syd på motorvej E45. Strækningen er blandt landets travleste med omkring 60.000 passerende køretøjer hver dag.

Det skriver Recharge City i en pressemeddelelse.

Anlægget med et platincertificeret parkeringsanlæg med plads til 450 lastbiler i et 24-timers overvåget særskilt område bliver blandt de største af sin slags i Europa.

HM Entreprenør, der står bag anlægget, gik et økonomisk rygstød af de helt større tidligere i år, hvor projektet fik finansiering til godt halvdelen af den samlede rasteplads-vision i form af 162 mio. kr. fra EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility.

– Vi har været i gang med forberedelserne i månedsvis, og nu er vi klar til at realisere de store ambitioner, som også har opbakning hele vejen fra EU med et EU-platincertificeret parkeringsanlæg samt økonomisk millionbevilling til lastbilparkeringen, siger Charlotte Ørnsvig, projektdirektør hos Recharge City, i pressemeddelelsen.

Det er den lokale projektudviklingsvirksomhed, Mortensen, der står bag området, som ifølge folkene bag vil ”forbedre forhold for chauffører og sætte nye standarder for hele transportbranchen ved at skabe et attraktivt, stort og sikret opholdssted for mennesker på farten.”

Til den officielle igangsættelse af byggeriet mandag den 26. september deltog borgmestrene fra de to omkringliggende kommuner, Ole Vind fra Hedensted Kommune, og Peter Sørensen fra Horsens Kommune. De to kommuner har fra starten været involveret i projektplanerne, og selvom Recharge City er beliggende i Hedensted Kommune, anser begge kommuners det interessent at få skabt et sted, som kan forbedre og udvikle forholdene i området.

– Det er helt fantastisk, at en lokal virksomhed har valgt at investere i etablering af et center af dette format, siger Peter Sørensen i pressemeddelelsen og fortsætter: 

– Med Recharge City får vi Europas største og sikreste parkeringsplads til lastbiler med både overnatnings- og parkeringsfaciliteter samt tankstationer med mulighed for forsyning af vedvarende energi. Dermed får vi også løst en presserende og kritisk udfordring for vores infrastruktur, idet vi med Recharge City kan tilbyde chaufførerne utrolig gode forhold, når de skal holde hvil.

Det endelige parkerings- og opladningscenter vil stå færdigt i 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Aldrig har det været så svært at lægge budget
Byggevirksomhed konkurs – 100 ansatte sendt hjem
Regnskab: Stigende omkostninger påvirker anlægsgartner
Tocifret millionbevilling sikrer restaurering af tidligere domkirke
Første brodrager bliver i dag sejlet ud på Storstrømmen
De holder kun ét år: Storstrømsbroen får ny projektdirektør - igen, igen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.797