23948sdkhjf

Gammel svømmehal skal renoveres: Totalrådgiver skal nu på plads

Renoveringen er ifølge bygherrerepræsentant "ren nødvendighed", da betonen flere steder er udtjent

Den ældre del af Herning Svømmehal skal renoveres, og Herning Kommune leder i den forbindelse efter en totalrådgiver, som skal stå for alt fra projektering til udbudsstrategi og byggeledelse. 

Jagten er gået ind med et offentligt udbud med frist for modtagelse af bud 12. oktober. 

Selve renoveringen omfatter blandt andet nyt promenadedæk i 25 meter hallen, renovering af udvendige betonkonstruktioner, renovering af omklædnings- og brusefaciliteter samt udskiftning af vinduer, ny tagbeklædning, tekniske installationer og PCB-sanering. 

- Betonen er ved at være udtjent nogle steder, og det er lidt kritisk at få lavet. Det er ikke en smukkesering af svømmehallen. Det her er ren nødvendighed, for at den kan holde 30-50 år mere, siger Frank Juel Clemmensen, der er bygherrerådgiver i Herning Kommunes afdeling Kommunale Ejendomme.

Han fremhæver krav om, at interesserede aktører skal have erfaring med netop både konstruktioner og teknik i svømmehaller.

Den ældre del af svømmehallen er fra 1970, og kommunen er spændt på interessen for det aktuelle rådgiverudbud:

- Markedet er spændende i øjeblikket. Der er lidt et vendepunkt nu, så vi er meget spændte og håber da, at mange vil være interesserede, så vi får skarpe bud, siger Frank Juel Clemmensen.

Går efter fagentrepriser

På entreprenørsiden er den umiddelbare forventning at udbyde arbejderne i fagentreprise. 

Forventningen er entreprenørlicitation i løbet marts 2023 med byggestart til maj og afslutning i marts 2024. 

- Vi lægger op til at udbyde i fagentreprise, men det kan godt være, det bliver lavet om. Vi stiller høje krav til kvaliteten, og det forventer vi at kunne opnå ved fagentrepriser, lyder det. 

Ifølge byrådsmødet fra juni er renoveringen af Herning Svømmehal inklusiv PCB-saneringen oprindeligt vurderet til at koste 32,7 mio. kr. Vurderingen her er fra 2020. 

Det oplyses samtidigt, at kommunens samlede nuværende finansieringsevne er på 29,6 mio. kr. Der mangler altså mere end tre mio. kr. i finansiering.  

Videre lyder det, at projektet egentligt har været planlagt til gennemførelse i 2022, men "med baggrund i Byrådets ønske om at udskyde mulige anlægsprojekter foreslås renoveringen gennemført i 2023, hvor priserne forhåbentlig er faldet en smule i forhold til det aktuelle marked”. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Stjålne minigravere: Politiet har foretaget flere ransagninger
Går videre med planer for Fredspladsen i Gellerup
Nordic Wood Industries styrker bestyrelsen med erfaren profil
Region nedtoner risiko for konkurs hos entreprenør
November-rekord: Konkurser i byggeriet stiger med raketfart
Ugens konkurser i bygge- og anlægsbranchen - uge 48
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.172