23948sdkhjf

Danske virksomheder vinder flest Femern-kontrakter - kan mærkes helt til Nordjylland

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen fylder godt i ordrebøgerne hos de danske underleverandører. 

En ny opgørelse af de tildelte kontrakter viser, at de danske virksomheder tegner sig for over 60 pct. af de mange hundrede kontrakter, der indtil nu er gået til underleverandører på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen.

Det skriver Femern A/S i en pressemeddelelse.

I alt har næsten 400 danske og udenlandske virksomheder vundet kontrakter på megaprojektet i de senere år. De mange virksomheder har bidraget med alt fra leverance af råmaterialer til mandskab, it-Support, vagtservice og hundredevis af andre store og mindre opgaver.

Ud over de danske virksomheder tegner tyske og hollandske virksomheder sig hver for cirka 15 pct., mens resten af virksomhederne er fordelt på en lang række andre lande.

Kan mærkes helt i Aalborg

De danske virksomheder er fordelt over hele landet. De fleste er baseret lokalt på Sjælland og i hovedstadsområdet, men også fynske og jyske virksomheder tegner sig nu for en stor del af kontrakterne. Én af dem er kranvirksomheden BMS fra Aalborg.

Ifølge Kim Hvolbøl, projektsalgsdirektør for BMS, er firmaet leverandør for Femern-konsortierne FBC og FLC med ydelser inden for kraner og særtransporter. 

– Vi har også haft held med indgå kontrakter og levere ydelser til mange af konsortiernes underleverandører. Femern Bælt-tunnelen er en kæmpeopgave, som vi målrettet er gået efter, og vi er rigtig tilfredse med, at det er lykkedes, fortæller Kim Hvolbøl i pressemeddelelsen.

Krankæmpen etablerede i 2017 en ny lokal afdeling på Falster med fem medarbejdere og fire kraner. Siden er afdelingen vokset ved købet af den lokale kranvirksomhed "NKU". I dag er der cirka 25 medarbejdere og 15 kraner og lastbiler, som løbende bliver suppleret fra de øvrige afdelinger, mens aktiviteten er meget høj på Femern-projektet.

– De jyske virksomheder udgør nu over en fjerdedel af de danske kontrakter. Det er med til at understrege, hvor langt effekterne af et megaprojekt som Femern Bælt-tunnelen kan mærkes, siger Henrik Vincentsen, adm. direktør i Femern A/S, i pressemeddelelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.875