23948sdkhjf

Stor producent af tag- og facadeelementer lukker én af tre fabrik: "Derfor er timingen rigtig"

25 timelønnede og syv funktionærer bliver påvirket, når Taasinge Elementer lukker sin fabrik i Hampen syd for Silkeborg i løbet af de kommende måneder.

Lukningen af den midtjyske fabrik sker ud fra devisen om, at Fremtidens Taasinge Elementer skal producere fra færre lokationer, skriver den store producent af præfabrikerede tag- og facadeelementer i træ i en pressemeddelelse.

Taasinge Elementer samler produktionen i Danmark på lokationerne i Sindal og på Tåsinge.

- Nedlukningen i Hampen skal ikke ses som en spareøvelse eller et udtryk for krise. Tværtimod er vi i fuld gang med at forberede Taasinge Elementer til yderligere vækst. Det gør vi bedst ved at mindske omkostningerne og kompleksiteten i vores produktion, siger direktør Birgitte Clausen i meddelelsen.

Forhandlinger med medarbejderne er gået i gang

– Beslutningen er truffet velvidende, at vi samtidig stiller en række gode, loyale medarbejdere i en svær situation. For mange vil det ikke være en mulighed at flytte lokation, og det er jeg ked af. Men overordnet er opgaven at sikre, at vi har så robust og stabil en forretning som muligt, fortsætter hun.

Medarbejderne på tværs af organisationen blev informeret mandag, og fabrikkens syv funktionærer fortsætter under uændrede ansættelsesforhold fra en endnu ukendt kontorlokation i nærheden, mens de 25 timelønnede medarbejdere tilbydes job i en af de øvrige produktioner.

Der indledes nu forhandlinger mellem ledelsen og repræsentanter for medarbejderne i Hampen om rammer og vilkår for nedlukningen.

Kan udvide på Tåsinge og i Sindal

Hos Taasinge Elementer har der gennem en periode tegnet sig et billede af, at tre produktionssteder i Danmark på længere sigt vil være for mange. At nedlukningen lige sker i Hampen hænger sammen med, at der på Tåsinge og i Sindal er bedre mulighed for at udvide kapaciteten i takt med den forventede vækst.

– Som landet ligger lige nu, har vi plads til at producere væsentligt mere på Tåsinge såvel som i Sindal. Og når vi får brug for mere kapacitet, kan vi hurtigt udvide begge steder, siger adm. direktør Martin Tholstrup.

Elementproducenten er lige nu undervejs i en omfattende, strategisk proces, der medfører en massiv industrialisering af virksomheden og hele sortimentet af træbaserede løsninger til byggeriet. Den proces, og virksomhedens ambitiøse vækstplan, fortsætter uanfægtet af lukningen i Hampen, slår man fast.

– Markedet for træbyggeri udvikler sig positivt, og på den længere bane er der vækst. Det er vi slet ikke i tvivl om. Når det er sagt, så står vi lige nu på tærsklen til en recession, og ingen ved, hvor lang eller dyb den bliver. Derfor er timingen rigtig. Der er grundlæggende tale om, at vi udviser rettidig omhu og sikrer, at vi kommer styrket ud på den anden side, siger Birgitte Clausen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141