23948sdkhjf

En halv Morris 1000 og masser af teglsten: Nyt københavnsk el-knudepunkt tager form

Transformerstation i Nordhavn skal sikre strøm til 35.000 beboere og fem krydstogtskibe

For nuværende ligner det mest bare et hul i jorden.

Men når den nye transformerstation i Københavns Nordhavn står færdigt i 2027, vil den forsyne 35.000 fremtidige beboere, 30.000 arbejdspladser og op til fem krydstogtskibe med strøm.

Projektet udføres af Arkil som hovedentreprenør for Energinet og Nexel.

Gravearbejdet har dog ikke været uden overraskelser, da området tidligere har været anvendt som deponi.

- Vi har både fundet motorblok og fortøj til gammel en Morris 1000 og teglsten nok til at opføre et mindre hus. Vi fik også blotlagt nogle uregistrerede elkabler, som blandt andet viste sig at have forsynet en tidligere byggeplads i nærheden, fortæller Jesper Jensen, projektchef i Arkil, i en pressemeddelelse.

Trods disse udfordringer er der nu slået næsten 500 pæle i jorden som fundament, og over 1.400 meter spuns er sat. Grundvand er sænket, og der er gravet ned til kote –0,75 på de områder, hvor bygningen skal have kælder. Et kobbernet i kvadrater på 5 × 5 meter er udlagt som jordingsgitter under hele bygningen.

Med jord- og funderingsarbejdet på plads er fokus nu skiftet til betonarbejdet. Drænlaget under kælderen er etableret, og næste skridt er støbning af renselag og tre meter høje kældervægge. Når etagedækket er på plads, vil underentreprenører påbegynde elementmontage, installation af teknik og skalmuring efter tegninger fra Henning Larsen Architects.

Transformerstationen vil blive koblet til Glentegården i nord og Amagerværket i syd via to nye 132 kV-kabler, hvilket erstatter et aldrende kabel fra 1980’erne og øger kapaciteten. Dette muliggør, at krydstogtskibe kan slukke deres dieselgeneratorer, når de ligger ved kaj, hvilket ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2019 kan reducere CO₂-udledningen med cirka 18.000 ton årligt og markant mindske partikelforureningen over København.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.169