8

Billeder

Cirkulært byggeri i Gladsaxe. Børnehuset Svanen bliver i stort omfang bygget af genbrugsmaterialer. Her er Karen Brosbøl Wulf, erhvervschef i Gladsaxe Kommune, og og Jan René Rasmussen, ejendoms- og bæredygtighedsleder i Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter, på byggepladsen. Foto: Magnus Møller

Larmen fra håndværktøjer og muntre bemærkninger blander sig med Pink Floyds The Wall, mens arbejdet med børnehuset Svanen i Gladsaxe går hastigt fremad.

Og faktisk er mure et bærende element i projektet, nemlig vægge og facader bygget af genbrugstegl fra den gamle skole, der lå her på grunden.

Det efterhånden danmarksberømte og cirkulære byggeri er gået ind i sidste fase, og Jan René Rasmussen, teamleder i Ejendomscentret i Gladsaxe Kommune og bæredygtighedsleder samme sted, kan gøre en slags status - selv om bygningerne først senere på året kan sige goddag til børn og personale:

- Vi er nok kommet op på 25 pct. genbrug af den gamle skole, der lå her, siger han til Arkbyg, mens hans og erhverschef i Gladsaxe, Karen Brosbøl Wulf, der også er leder af Gladsaxe Erhvervsby, viser rundt på pladsen.

Prisen 10 pct. højere

Den nye bæredygtige og svanemærkede børneinstitution er kulminationen på en lang planlægningsrejse, som Gladsaxe Kommune har været på de senere år.

For en merpris, ”der måske er omkring 10 pct. højere i forhold til et traditionelt byggeri”, som Jan Rasmussen fortæller, har kommunen - og den dansk byggebranche i det hele taget - høstet flere gevinster.

Ikke mindst er de gamle mursten, bærende betonsøjler og facadematerialer, samt skolens gamle observatorium, blevet genbrugt i det nye børnehus, der blandt andet udmærker sig ved prima luftkvalitet og akustik.

Let af skabe kontakt

Karen Brosbøl Wulf er også begejstret. Udover at være chef for Gladsaxe Erhvervsby, der består af cirka 70 små og store virksomheder, ejendomsejere, uddannelsesinstitutioner og Gladsaxe Kommune, er hun også en af de bærende kræfter på initiativet bygcirkulært.dk , hvis formål er at gøre det let at skabe kontakt mellem professionelle byggeaktører, som tilbyder eller søger brugte byggematerialer. Det kan derfor anvendes af alle professionelle aktører virksomheder og kommuner i Danmark.

- Gladsaxe kommune er en af de kommuner, som er gået forrest med at sætte og realisere bæredygtige ambitioner. Og vi er stærkt optaget af at arbejde sammen om cirkulær økonomi. Derfor har vi samlet en byggespildsgruppe, hvor flere af Danmarks helt store og toneangivende aktører i rådgiver- og byggebranchen deltager, siger Karen Wulf til Licitationen.

Det drejer sig om navne som Moe, NCC, MT Højgaard, Casa, Freja Ejendomme, Novo Nordisk, Pension Danmark, BAM Danmark og Gladsaxe Kommune.

Aldrig gjort før

Jan René Rasmussen påpeger flere af de banebrydende tiltag, som aldrig tidligere er set i Danmark, selv om også andre nybyggerier i Danmark har haft store genbrugselementer i sig, ikke mindst boligbyggeriet Ressourcerækkerne i Ørestaden, hvor store udskårne blokke af murstensfacaderne fra Carlsberg Byen blev brugt i nybyggeriet.

En gevinst ved genbrugshistorien er - selv om det er mere usexet og usynligt - at nedknust beton i høj grad bliver genanvendt i nyt underlag. Her er der sparet allermest CO2. Jan René Rasmussen, ejendoms- og bæredygtighedsleder, Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter

- Vi har for eksempel aldrig før taget så mange spær, og spærtyper fra den gamle skole, rullet dem hen på opbevaringspladsen lige bagved (så man undgår at forbruge CO₂ ved senere transport, red.) og opbevare dem i to år, før vi så har genbrugt dem. Dog med den lidt ærgerlige krølle, at der alligevel skulle stålforstærkninger på, for at ingeniørerne kunne overholde deres dokumentationskrav - selv om spærene denne gang kun skulle holde et let glastag over et orangeri, siger han.

Skal have politisk afsæt

I det hele taget har bæredygtighedsfolkene fra kommunen meget at smile af, men som Jan Rasmussen dog tilføjer:

- Vi skal ikke som embedsfolk finde på, at byplanlæggere, bygherrer og developere skal være bæredygtige. Det skal have et politisk afsæt, ellers dør baby. Men på dette byggeri har der heldigvis været opbakning hele vejen rundt, og jeg mener, vi har fået skabt et børnehus, der er opført, så man nærmest føler, at bygningen giver dig en krammer, siger han.

Nænsomt revet ned

Gladsaxe Skole, der er fra 1936 og renoveret i 1960’erne og 70’erne, lå gennem længere tid hen som en spøgelsesby - med brædder for vinduer og døre og mest til glæde for byens graffiti-entusiaster samt for folk, der udførte mere lyssky aktiviteter.

Men hen over efteråret 2020 og ind i 2021 blev der - nænsomt - revet ned på det areal, der i dag er en del af Tobaksbyen og som også er præget af andre nybyggerier.

Materialerne fra skolen blev derfor lagt til opbevaring på en grund lige ved siden af.

Og cirka en fjerdedel bliver altså nu brugt igen, til byggeriet af det nyt børnehus, der åbner senere på året og som blandt andet består af bygninger, der også vil blive benyttet af børn med forskellige fysiske handicaps.

- Endnu en gevinst ved hele genbrugshistorien er - selv om det er lidt mere usexet og usynligt - er, at nedknust beton fra den gamle skole i høj grad bliver genanvendt som tilslag i det nye underlag. Noget af det bedste også iblandet med muld, så det er giver et stabilt underlag. Så betonhistorien er også en del af skolens genbrugshistorie, og det, der har sparet allermest CO₂. Både betondæk og bærende betonsøjler fra skolen fik vi skåret ned hele og derefter renset. Nu bliver de til bænke og andet, fortæller han.

- De bliver en del af friarealerne og får en helt ny funktion. Men det er beton, tegl, facadeplader og konstruktionstræ, vi primært genanvender, tilføjer han.

Hvert deres look

Sammen med Gladsaxe kommune og Kant Arkitekter (der er en del af Sweco, red.) bliver der nu arbejdet videre på det forarbejde, som arkitektvirksomheden Lendager samt den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras’ nedrivningsafdeling og nedrivningsvirksomheden Tscherning udførte omkring årsskiftet 2020/21. Her blev grunden gjort klar til sin nye cirkulære fremtid, hvor det var planen, at stort set alle høstede byggematerialer skal genanvendes i det nye børnehus.

Og selv om ikke alle mursten, eksempelvis, endnu er blevet brugt, er det blevet muret op igen som facade på den nye bygning, der kommer til at indeholde i alt otte børnegrupper.

De får hvert deres look, ikke mindst takket være genbrugsmaterialerne, så det bliver lettere for børnene at overskue, hvor de hører til.

Gigainteresse for projektet

Karen Brosbøl Wulf slutter turen af med et håb om meget mere genanvendelse og upcycling i fremtidens byggerier.

Styrken ved byggespildsgruppen er, at mange under andre omstændigheder er konkurrenter, men her står vi med en fælles udfordring, som vi kun kan løse sammen Karen Brosbøl Wulf, erhvervschef, Gladsaxe Kommune

- Nu er dette jo en kommune med nogle ressourcer, og det forpligter også. Branchen er selvfølgelig noget konservativ, og der skal mange dokumentationskrav til, men vi har rykket den længere end vi havde regnet med. Der har været gigainteresse for det cirkulære byggeri, meget mere end vi havde regnet med, siger hun.

- De virksomheder og organisationer, der er med i bygcirkulaert.dk har en fælles ambition om at mindske spildet i byggeprojekter, og det tror jeg på kan lykkes - ved at dele viden og erfaringer på tværs om genanvendelse af materialer. Styrken ved samarbejdet i byggespildsgruppen er, at mange af deltagerne under andre omstændigheder er konkurrenter, men her står vi med en fælles udfordring, som vi kun kan løse ved at gå sammen, og sammen skabe innovative løsninger, siger hun.