23948sdkhjf

DSV-boss: Nye forbrugsmønstre ændrer behovet for transport

DSV har netop opjusteret sine forventninger til resten af året; men der er skyer i horisonten på en ellers pletfri, blå himmel.

DSV-topchef Jens Bjørn Andersen forudser, at luftfragt- og søfragtmarkeder vil falde ganske mærkbart den kommende tid. Han fortæller til dagbladet Børsen, at han forventer er fald i søfragtsmarkedet på 3,5 procent, mens luftfragten vil falde mellem 7 og 10 procent – målt i mængder.

- Faldene vil være drevet af et skift i det forbrugsmønster, som corona og nedlukninger drev frem, og som var gunstigt for alle, der arbejder med transport, siger han i interviewet.

- I starten af corona så vi et skift fra oplevelse til forbrug. Vi købte fladskærme og havemøbler, når vi nu ikke kunne komme på rejse eller på restaurant. Nu sker der det modsatte.

Denne tendens arbejder lidt imod DSV og resten af transportbranchen, på trods af, at verdens samlede vækst vil være 2-3 procent.

- Det skift, vi ser i forbruget, vil nok give et lavere transportbehov. Den gamle leveregel om, at vækst i verdensøkonomien også automatisk førte til vækst i transporten, gælder ikke længere, siger han til Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126