23948sdkhjf

430 lastbillæs beton - A. Enggaard støbte et af landets største fundamenter i Aarhus

23 timer, 100 mand og 430 lastbillæs mellem Sydhavnen i Aarhus og Unicon’s betonværker i Risskov, Skejby og Horsens. Det var de centrale ingredienser i et storstilet støbeprojekt, der løb af stablen denne weekend.

Kl. 16.00 fredag eftermiddag igangsatte A. Enggaard støbningen af fundamentet til et 26-etagers kontorbyggeri, der kommer til at udgøre en vigtig del af Aarhus’ nye bydel Sydhavnskvarteret. Det skriver A. Enggaard i en pressemeddelelse.

Støbeprojektet hører til blandt de største i Danmark til dato og fundamentet udgøres blandt andet af hele 4.000 kbm beton.

- Det var en fornøjelse at se et så stort og omfattende projekt med så mange gode folk involveret fordelt på både byggeplads, i betonbilerne og på betonværkerne udspille sig, siger salgs- og udviklingschef Peter Thorsgaard i pressemeddelelsen.

75.000 etagekvadratmeter

Sydhavnskvarteret nord for Jægersgårdsgade udvikles frem mod 2026, og det 26-etagers kontortårn ventes at stå klar til indflytning i 2025. Allerede nu har de første lejere, herunder Nira, Aart Architects og Kromann Reumert, besluttet at etablere sig i det nye kontortårn.

Entreprenør- og udviklingsselskabets A. Enggaards del af Sydhavnskvarter-området udgør i alt 75.000 etagekvadratmeter, og foruden kontorhøjhuset vil der blive opført to hoteller samt nye lokaler til spillestedet Train og Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, uddannelsesinstitutionen VIA samt en række aktører forankret i Sydhavnen.

A. Enggaards projekthold består desuden af PKA Pension, Aart Architects, Schmidt Hammer Lassen Architects, Labland Architects og Rum 3 Studio.

Det andet hold, som står for de resterende etagekvadratmeter i Sydhavnskvarteret, er PFA Ejendomme Lav, som har udarbejdet deres del sammen med Kilden & Hindby, Leander Group og Briq.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.157