23948sdkhjf

Medie: Undersøgelse af Kattegatforbindelse må vente lidt længere

Den indledende undersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat bliver nok engang rykket et stykke ud i fremtiden. Det skriver TV2.

Planen lød oprindeligt, at en forundersøgelse skulle være klar i efteråret 2021. Datoen blev i september udskudt til dette forår, men her kan forundersøgelsen altså helle ikke ventes klar.

– Det korte af det lange er, at vi ikke er helt færdige med de beregninger, der skal laves. Vi skal have sikret, at de sidste beregninger passer, siger Ulrik Larsen, der er projektchef i Vejdirektoratet, til TV2.

Han uddyber, at man mangler de sidste klimaberegninger samt en kvalitetssikring af trafiktallene.

Ulrik Larsen bud er, at forundersøgelsen bliver klar til sommerferien.

Når forundersøgelsen engang er færdig vil den indehold forslag til linjeføring, konsekvenserne for natur og miljø samt støjniveauet, trafiktal, gevinster for erhvervsliv samt bud på, hvordan projektet kan finansieres.

Hvis projektet gennemføres, vil en fast forbindelse over Kattegat blive – med en længde på cirka 40 km – mere end 2,5 gange længere end Storebæltsforbindelsen og dobbelt så lang som den kommende Femern-tunnel mellem Rødby og Puttgarden. Hertil kommer en opgradering af infrastrukturen mod henholdsvis Aarhus og København med mere en 100 km jernbane og 50 km motorvej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125