23948sdkhjf

Licitationen mener: Det bør ikke være så svært

Det vakte genlyd i byggeriet, da daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) helt ekstraordinært i 2018 flyttede fire store statslige byggerier fra Bygningsstyrelsen til Vejdirektoratet for at sikre en gennemførelse til tiden og ikke mindst, at de økonomisk ikke løb løbsk.

Et af dem, Niels Bohr Byggeriet, er siden ikke rigtig kommet på ret køl, og nu viser en ny statusrapport fra Transportministeriet, at syv ud af 16 statslige byggeprojekter i øjeblikket har så store økonomiske problemer, at de overskrider budgettet.

Desværre er det jo ikke et nyt problem, at store byggerier skrider på både tid og økonomi. Tag bare hospitalsbyggerierne, som heller ikke kører gnidningsfrit. 

Bygningsstyrelsen afviser på forhånd, at man kan sammenligne projekter, da de er forskellige og ikke har ens rammevilkår.

Men i bund og grund kan man jo komme rigtigt langt ved at sikre en tidligere inddragelse af alle byggeriets parter i projekterne, så bygherren får et klart overblik over risici og pris i byggeriet. 

Det stiller nemlig store krav til projektets spilleregler helt fra start - men kræver også en fast styring af projektet. Derfor tager Bygningsstyrelsen og andre bygherrer forhåbentlig ved lære af det nuværende billede. Det behøver egentlig ikke være så svært. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125