To byggeprojekter har spændt ben for Aarhus-entreprenøren Kaj Ove Madsen A/S Aarhus i 2021. Årsregnskabet viser et fald på 17 procent i omsætningen.
- Vi har haft forskydelser, så omsætningen er lidt lavere, siger Morten Thøgersen, direktør i Kaj Ove Madsen A/S Aarhus, og uddyber:
- Det drejer sig om to byggerier, der skulle have været opstart i foråret i 2021. Det ene er lagt på hylden, mens det andet er udskudt på ubestemt tid, fortæller direktøren, der ikke ønsker at sige, hvilke projekter, der konkret er tale om.