Historien viser vejen til øget produktivitet og grønt byggeri
I årene efter 2. verdenskrig bidrog byggeriet til social tryghed ved at sikre adgang til boliger, som var til at betale. Samtidig og særligt interessant var det, at måden de politiske visioner blev ført ud i livet på, fik afgørende betydning for industrialiseringen af byggebranchen, som vi kender den i dag. Mest markant var skiftet fra mandskabskrævende, fuldmurede huse til industrielt betonelement byggeri.
Nøglen til successen var, at såvel offentlige som private aktører bidrog. Der blev etableret partnerskaber og selskaber på tværs af værdikæden for at løse de dele af den ny byggeproces, som var særligt udfordrende.
Eksempelvis blev Byggeriets Maskinstationer A/S (i dag BMS A/S) etableret i et bredt samarbejde mellem staten, arbejdsgiverforeningen og de almennyttige boligselskaber som et fællesejet aktieselskab.
Ved at oprette en række maskinstationer fordelt over hele landet blev det muligt at få adgang til kraner, der var helt afgørende for at kunne anvende større betonelementer i byggeriet og dermed udnytte mere rationelle byggemetoder.
I dag står vi med en lignende udfordring, som kan skabe den næste industrialiseringsbølge i byggebranchen, hvis vi griber opgaven rigtig an. Præcis som i efterkrigsårene er kravet til branchen, at produktiviteten skal op og der skal anvendes nye materialer og teknikker.
3D-print og massivtræ
I den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri (April 2021) fremgår det, at byggeriet skal være til at betale, og der skal sættes ind for at effektivisere byggeprocesserne og øge bygge- og anlægssektorens samlede produktivitet
Der er heldigvis masser af muligheder for at øge produktiviteten og skabe klimaforbedringer. Der er allerede flere nye aktører, som står klar i kulissen med eksempelvis 3D-print eller massivtræselementer, der indeholder samme potentiale som betonelementer havde efter anden verdenskrig.
Men det er lige så velkendt, at radikale omstillinger i byggebranchen ikke kommer af sig selv.
Branchens værdikæde har en iboende træghed. Branchen foretrækker eksempelvis fortsat at bygge under åben himmel, på trods af at alle andre produktionsvirksomheder har åbenbare fordele ved at producere indendørs.
Med præfabrikation og totaloverdækning af byggepladsen er det i dag muligt at opnå de samme produktionsgevinster inden for byggeriet, som mange andre industrier har nydt godt af i årevis. Her er en oplagt mulighed for at gå sammen i partnerskaber på tværs af værdikæden og gøre byggeri til indendørs produktion i alle de tilfælde, hvor det er teknisk muligt.
Gode OPP-eksempler
I Växjö i Sverige findes gode eksempler på, hvordan offentlige-private partnerskaber kan opføre bæredygtige byggerier og endda med reducerede omkostninger til følge. Det er eksempelvis tilfældet med byens ny kulturhus og stationsbygning, der netop er blevet nomineret til Årets Byggeri i Sverige.
Bygningen er gennemført som et partnering projekt. Økonomien har været offentligt tilgængelig igennem hele projektet og de økonomiske og miljømæssige gevinster er dokumenteret undervejs. Under byggeprocessen var det muligt at reducere de samlede byggeomkostninger på det 7-etagers miljøcertificerede træhus med næsten 10 pct.. Det er sjældent set i offentligt byggeri og værd at blive inspireret af.
Vi kan også lade os inspirere af historien. I efterkrigstiden var det muligt med bidrag fra Marshall-hjælpen. I dag vil det kunne realiseres, hvis landets store bygherrer igen tør stille krav til proces- og metodevalget, når de bestiller bygninger, og måske ligefrem kommer med som investorer når branchens produktionsapparat opdateres til at møde kravene i den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri.
Artiklen er en del af temaet Debat.
