23948sdkhjf

Almen renovering til en halv milliard finder forsinkende stof

Renoveringen og moderniseringen af flere hundrede boliger i den tidligere ghetto Ellekonebakken i Viborg har ramt endnu en forsinkelse, eller rettere fundet.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad

Spor af PCB i 170 af lejlighederne har fået Boligselskabet Sct. Jørgen, der råder over 536 lejligheder i Ellekonebakken, til arbejde ud fra et forsigtighedsprincip og fjerne gamle fuger og vinduer i den del af området, hvor det skadelige stof er fundet. 

For at tage korrekt hånd om den nye udfordring har boligselskabet taget fat i Viborg Kommune, Dansk Miljørådgivning samt Sundhedsstyrelsen. 

- Vi har myndighederne med, der er lavet en handleplan, og der er ingen fare for beboerne, siger Ole Nielsen, byggedirektør i boligselskabet, til Viborg Stifts Folkeblad. 

Han understreger også, at mængden af PCB ingen steder overskrider den af myndighederne fastsatte kritiske grænse.

 

Prisen i tid og penge for de ekstra PCB-tiltag er ikke nærmere beskrevet. Ole Nielsen forsikrer dog om, at det kun indebærer en forsinkelse for helhedsplanen for området. 

Forsinket tidligere

Moderniseringen af Ellekonebakken, som i 2019 var på den såkaldte Ghettoliste, er tidligere ramt af forsinkelser. 

Rådgiverudbuddet på den 450 mio. kr. store opgave gik i september 2020 til ByMunch, Erik Arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen. 

Den oprindelige plan var, at Boligselskabet Sct. Jørgen også ville udsende udbuddet på selve entreprisen i 2020, men corona-nedlukninger fik processen med beboer inddragelse til at trække ud. 

Licitationen har i flere omgange beskrevet planerne for Ellekonebakken, seneste Boligselskabet Sct. Jørgens jagt på en totalentreprenør til bygge- og anlægsarbejdet, der havde et budget på 346 mio. kr.  

Totalentrepriseopgaven omfatter modernisering af 270 etageboliger, ombygning af 130 boliger til tilgængelige boliger og lettere renovering af 64 rækkehuse. Derudover nedrivning af en blok og forandring af uderum, gårdrum og infrastruktur til og fra boligområdet, så det bliver mere åbent for hele Viborgs beboere og ikke kun dem, der bor i området. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107