23948sdkhjf

Tag den friske luft med ind i stemmelokalet

Valgtrommerne lyder i det fjerne, og lige om lidt skal nyvalgte byrødder i hele landet indtage deres pladser. Ét af de områder, hvor der i særligt høj grad er brug for at både den næste og kommende valgperioder benyttes til nytænkning i byrådslokalerne, er, når det gælder indeklimaet i de offentlige bygninger – særligt i institutioner og folkeskoler.

Netop indeklimaet har enorm betydning for børn og unges evner til at lære. Ja, faktisk kan der være et helt års læring til forskel på elever fra skoler med godt indeklima, til dem der uheldigvis ender i dårligt vedligeholdte klasselokaler.

Skolernes indeklima fylder da også hos vælgerne, når de træder ind i afstemningsboksene. I en ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne udarbejdet af YouGov blandt 627 forældre, svarer 54 procent af deltagerne, at de gerne vil underrettes, hvis der er aktuelle problemer med indeklimaet i barnets skole eller institution.

Samtidig er det kun 36 procent af respondenterne i undersøgelsen, der alle har børn i alderen 1-17 år, som mener, at indeklimaet i deres børns institutioner er godt eller meget godt.

Indeklimaet har stor betydning for børn og unges læring

Tallene understreger den store og forståelige skepsis, der hersker blandt forældrene i forhold til deres børns trivsel i de offentlige institutioner og skoler. En skepsis, som også er ganske velbegrundet.

Undersøgelser viser, at CO2-niveauet i 9 ud af 10 klasselokaler dagligt overstiger det anbefalede i løbet af en skoledag – og at niveauet ikke bare er for højt af og til men halvdelen af dagen, hvor lokalet benyttes.

Det skaber ikke bare et fagligt efterslæb hos den enkelte elev, som han/hun tager med sig hele vejen gennem uddannelsessystemet. En undersøgelse fra DTU viser eksempelvis, at elevernes sygefravær ville falde med mellem 2,5 og 5 procent, hvis man øgede ventilationen i klasselokalerne til de krav, der gælder i Sverige.

Vi skal tage ved lære af coronakrisen

Og det er ikke kun elevernes evner til at præstere fagligt og deres fysiske velbefindende, der er på spil. Det er også børnenes fællesskaber. Coronapandemien har været særlig hård for skoleeleverne, som i tide og utide har været hjemsendt fra skolen på grund af nye smitteudbrud. De mange hjemsendelser har haft konsekvenser for elevernes trivsel, hvor ensomhed og isolation vurderes at have langsigtede konsekvenser for mange børn.

Det er en kommunal pligt at løfte indeklimaet i de offentlige bygninger til et niveau, der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Samtidig kan ventilation og tekniske installationer forebygge og mindske spredningen af smitte i lokaler, som hver dag er samlested for store grupperinger.

Problemet handler ikke så meget om nybyggeri, hvor Bygningsreglementets krav i dag sikrer, at der etableres et godt indeklima. Problemet handler i højere grad om de mange klasselokaler, som er bygget i en tid, hvor der ikke var krav til indeklimaet. Disse lokaler anvendes fortsat og plages af betydelige indeklimaproblemer. Problemer, som først løses, når kommunerne for alvor begynder at fokusere på at forbedre indeklimaet i de enkelte skoler og klasselokaler.

Vi anbefaler derfor, at der fastsættes konkrete, kommunale krav til offentlige bygninger, så vi kan skabe gode fysiske forhold for både børn og voksen i skoler og institutioner. Derudover bør man allerede nu opstille krav om et bedre indeklima og maksimalt 1.000 ppm CO2 for alle eksisterende kommunale bygninger, ligesom det i forvejen gælder ved nybyg og renovering af eksisterende skoler.

Og vi opfordrer til, at du som vælger tager den sunde luft (og fornuft) med i stemmelokalet den 16. november og stiller krav til de kommende byrådspolitikere om, at de bør arbejde for at sikre frisk luft til både børn, unge, pædagoger og undervisere. Vi kan ikke være andet bekendt.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125