Renovering rykker os nærmere klimamålet
Uden at prale er vi nogle af de frelsende grønne engle i forhold til at gøre en forskel for klimaet. Ikke kun fordi vi har droppet at købe plastposer i Netto, og spise mindre Black Angus fra Argentina, men fordi vi arbejder med det, vi gør - vi renoverer og udvikler bygninger.
Er der noget, der for alvor rykker i forhold til at nå regeringens løfte om 70 procent reduktion i CO2-udslip i 2030 i forhold til 1990, så er det renoveringen, der kan hjælpe os i mål i modsætning til nybyggeri.
Det håber jeg, politikere forstår - og forvandler til mere støtte til renoveringstanken i fremtiden.
Bygninger er ansvarlige for 30 pct.
Først og fremmest skal vi lige forstå, hvorfor bygninger er så vigtige i den globale kamp mod klimaforandringer.
Ifølge Energistyrelsen står bygninger for 40 procent af det samlede energiforbrug i hele Danmark. Det betyder, at energi til drift af bygninger er en af de helt store lodder på CO2-vægtskålen, da produktion af energi sender enorme mængder CO2 ud i vores atmosfære.
Ifølge analyser fra Dansk Industri står bygninger for 30 procent af al CO2-produktion og udslip i Danmark - det er både i forhold til drift som varmeproduktion, men meget vigtigt også grundet produktion af nye byggematerialer især beton, hvor cement er den store CO2-producent.
Der udvikles store mængder CO2 i forbindelse med riv-ned og byg-op af bygninger - først fra nedrivningen af byggeriet - via transport og sortering af affald - og så selve nybyggeriet, hvor både transporten og produktionen af byggevarer får CO2-regnskabet til at se meget sort ud.
En beregning fra partnerskabet Renovering på Dagsordenen har vist, at de negative klima- og miljømæssige effekter af at rive ned og bygge nyt er 45-55 procent større i CO2-regnskabet, end hvis der i stedet gennemføres en markant renovering af en tilsvarende bygning. Tankevækkende, ikke?
Prioriter det for alles skyld
Så det burde være lige til højrebenet, at renovering nu bliver førstevalg.
Det ser og oplever vi da også tendenser til. I stedet for at vælte de store kontorbygninger bliver de i højere grad transformeret til noget andet erhverv, bolig eller shoppingcenter.
Som rådgiver får vi også opgaver, hvor de eksisterende oprindelige bygninger skal ændres - vælte vægge eller bygge tagterrasser og taglejligheder.
Men der er stadig alt for mange bygninger, der får den store svævende stålkugle at mærke og forsvinder.
Ud over det store energiforbrug og CO2-udslip, der koster på miljøregnskabet, er der også hele dette æstetiske perspektiv.
Pas på flere slags miljø
For nyligt var overborgmester i København, Lars Weiss (S) ude og slå et slag for de ældre bygninger i København, der forsvinder i for høj grad - og med dem forsvinder historie og lokalt miljø og atmosfære.
Ikke overraskende er vi enige med overborgmesteren.
Det behøver I ikke være - det er æstetik og følelser.
Men det er svært at argumentere mod den sunde fornuft, med hensyn til klimaforandringer. For klimaets skyld bør der renoveres i højere grad. Det er upcycling i sin bedste betydning.
Den håber vi, politikerne vil støtte i højere grad. Gode ordninger som energistøtte burde der være flere af. Det kan sætte turbo på den positive udvikling på renoveringsområdet.
Artiklen er en del af temaet Debat.
