23948sdkhjf

Østjysk entreprenør vinder renovering af 172 boliger - udviklet på ”typisk Bo-Vest-manér”

I august går Casa i gang med renoveringen af Solhusenes i alt 172 almennyttige boliger i Albertslund. 

Den østjyske entreprenør og ejendomsudvikler har netop underskrevet kontrakten med Bo-Vest, der administrerer boliger på vegne af Albertslund Boligselskab. 

Renoveringen skal gøre boligerne tidssvarende, skabe nye tilgængelighedsboliger samt sikre energioptimering og bæredygtighed for fremtiden. Enkelte 1-værelseslejligheder sammenlægges således, at der samlet set vil være 154 boliger efter endt renovering.

Fakta: Renoveringen af Solhusene

  • Bygherre: Albertslund Boligselskab/BO-VEST
  • Byggeperiode: 2021 – 2023
  • Hovedentreprenør: Casa
  • Totalrådgiver: Wissenberg
  • Underrådgiver (arkitekt og landskabsarkitekt): JJW
  • Antal boliger: 172 (154 efter renovering)

Renoveringen af Solhusene er et projekt, som Wissenberg – efter et rådgivningsudbud på grundlag af et godkendt skema A – primo 2019 overtog som totalrådgiver i samarbejde JJW Arkitekter som underrådgiver.

– Solhusenes helhedsplan har været mange år undervejs, og vi glæder os rigtig meget til nu endelig at komme i gang. Det er især de to demonstrationsprojekter i helhedsplanen vedrørende smart behovstyret ventilation og hybridt solcelleanlæg med batterilager, som skiller sig ud og bliver særlig interessante at følge efter ibrugtagning, siger Peter Føhrby Nybom, Seniorprojektleder i Bo-Vest, i en pressemeddelelse om projektet.

18 måneders arbejde

Renoveringen omfatter blandt andet samtlige badeværelser, totaludskiftning af brugsvandsinstallationer og afløb, efterisolering af alle gavle, udskiftning af dræn og etablering af fugtisolering på boligforeningens ni røde blokke samt etablering af tilgængelighedsboliger og sammenlægning af boliger i boligforeningens seks gule blokke.

– Projektet er – på typisk Bo-Vest-manér – udviklet i tæt og konstruktivt samarbejde mellem rådgivere, byggeudvalg og drift, lyder det fra Iver Pedersen, projektchef i Wissenberg, der er boligselskabets totalrådgiver på projektet. 

Udover den omfattende renovering vil der blive opsat solcelleanlæg med batterilager på alle gule blokke og etablering af behovsstyret ventilation i alle boliger.

De ni røde blokke af Solhusene blev opført i årene 1943-1954, og de fremstår i store træk i original stand. De seks gule blokke er opført i årene 1957-1959. Disse har tidligere undergået blandt andet udvendig renovering. 

Forventeligt underskrives skema B inden sommerferien, så renoveringen af Solhusene kan gå i gang i august 2021. Den fulde renovering vil tage cirka 18 måneder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176