23948sdkhjf

KPC bygger 7.700 kvm friplejehjem med interessante aktører

Med KPC og Projektas som udvikler og bygherre, kapitalforvalteren Northern Horizon som kommende ejer og Danske Diakonhjem som operator etableres et nyt friplejehjem i Esbjerg by. Det skriver udvikler- og entreprenørselskabet i en pressemeddelelse. 

Det kommende friplejehjem i Esbjerg omfatter 60 plejeboliger. Byggeriet, der er på 5.500 kvm og yderligere 2.200 kvm kælder, rummer også wellness-faciliteter og en festsal, hvor beboere kan samles til sociale aktiviteter. Plejehjemmet bygges med stærkt fokus på bæredygtighed og er DGNB-certificeret. 

– Over de kommende år skal der etableres et stort antal plejeboliger, og derfor er det interessant for os at få lejlighed til at arbejde sammen med to aktører, der på hver sit felt er stærkt specialiserede inden for ældreplejeområdet, siger udviklingsdirektør Henrik Hoffmann fra KPC i meddelelsen. 

Bæredygtighed er afgørende

Det danske selskab Northern Horizon har siden 2007 investeret i mere end 120 plejehjem i Sverige og Finland, og har for nylig investeret i sit første danske friplejehjem i Frederikssund. Med plejehjemmet i Esbjerg føjes endnu et dansk plejehjem til listen, og selskabet forventer at investere i yderligere 5-6 plejehjemsprojekter her i landet. 

– Når vi vurderer potentielle projekter, så er bæredygtighed en af de helt afgørende faktorer, og vi har lagt meget stor vægt på, at plejehjemmet i Esbjerg er guld-certificeret efter DGNB-standarden, uddyber Kasper Wehner, der er ansvarlig for Northern Horizons danske investeringer, i meddelelsen. 

Det nye friplejehjem etableres på grunden Storegade 26-28, Esbjerg. Der er opnået byggetilladelse, og plejehjemmet vil efter planen stå færdigt i november 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14