REGION NORDJYLLAND
HJØRRING
Boligbyggeri
Hjørring Byråd har besluttet at sende Forslag til Lokalplan nr. 108-L06 Boligområde ved Spangkærvej/Thiruplundvej med tilhørende kommuneplantillæg i offentlig høring i otte uger.
Der har vist sig stor interesse for at bygge i Højene Øst, og en privat projektgruppe - Højene Enge ApS - ønsker at udvikle områdets etape 2, som omfatter et areal på cirka 9,5 hektar øst for Spangkærvej, hvilket er baggrunden for udarbejdelse af planforslagene. Det nye plangrundlag giver mulighed for både tæt-lavt og åbent-lavt boligbyggeri samt etageboliger i op til tre-fire etager.