Det østjyske typehusfirma Hybel A/S kan fejre sit fem års jubilæum ved at sætte hak ud for en milliard-milepæl.
I det netop offentliggjorte regnskab for 2020 stiger omsætningen i husbyggerfirmaet således fra 757 mio. kr. til 1.026 mio. kr.
Dermed har byggematadoren Michael Mortensens typehusfirma med rødder i Horsens tæt på fordoblet aktivitetsniveauet på blot to år, og det placerer nu Hybel i branchens absolutte top side om side med kollegaer som Eurodan-huse og Lind & Risør.