23948sdkhjf

Hvorfor er god dialog så svært?

I byggeriet er der i disse år stor opmærksomhed på bæredygtighed, social ansvarlighed, god dialog og gnidningsfrie samarbejdsprocesser, især blandt de store projektejere, som kommuner, fonde og pensionskasser. Bevæggrunden er at, gode arbejdsrelationer baseret på et fælles værdisæt giver gode resultater for de involverede parter; fra projektejer, over entreprenør og de enkelte håndværkere, til slutbrugerne.

Dog, er det vores erfaring at, der ofte er meget langt fra de indledende drøftelser og hensigtserklæringer, til den reelle tilslutning til værdisættet, når projektet projekteres, udføres og skal betales.

Mister indsigt

Vi hører ofte fra projektejere, at de lovpriser vores virksomhed for at tage et reelt socialt ansvar for at sikre gode arbejdsforhold og fremme bæredygtige materialer og metoder. Men i samarbejdet oplever vi en stor forskel mellem hensigtserklæringer og deres praksis - mellem det de siger, og det de gør. Dette, tror vi, ikke skyldes kalkuleret tænkning men snarere uopmærksomhed på de afledte konsekvenser af den måde, de driver deres virksomheder på.

Det kommer især til syne, når projektejerne køber byggestyring fra eksterne rådgivere. Under udførelsen af arbejdet er de er ikke den primære kontakt og mister dermed indsigt i projektet, som især kommer til syne, når byggeriet skal afleveres og betales.

Den eksterne rådgiver ansættes med det sigte at sikre økonomien for projektejer. Resultatet er, at de intentioner og visioner, der har været ved projektets igangsættelse, sjældent videreføres i samarbejdet med entreprenørerne og håndværkerne.

Ofte oplever vi, at projekterne driftes stramt igennem for at overholde tidsplanen og skubber problemer og de medfølgende udgifter over på os, som udfører arbejdet. Det skaber en situation, hvor alle undgår at tage ansvar og søge løsninger på opståede problemer, da det opfattes som økonomisk risikofyldt. Det fordrer hverken gode samarbejder eller godt byggeri.

Respektfuld kommunikation

Vi har altid gjort en indsats for at opføre os ordentligt og kommunikeret respektfuldt med ønsket om dialog som bærende fundament for samarbejdet. Vi forsøger at sætte os ind arkitektens vision, bygherrens økonomi, brugernes behov og samarbejdspartnernes og underleverandørernes arbejdsbetingelserne, når vi går ind i et projekt.

Desværre mødes vi ofte af rådgiver og andre virksomheder, som om vi var sat i verden for at snyde dem. Vi bliver automatisk behandlet på samme måde som de virksomheder, der ikke leverer godt håndværk eller overholder gældende lovgivning. Når vi bliver mødt med denne defensive indstilling, på trods af hensigtserklæringerne om det gode samarbejde og ambitionerne om kvalitetsbyggeri, så har vi desværre ikke noget valg, end at beskytte os selv.

Ændret projektstyring

Det er sådan set ikke projektejernes formål at skabe et konfliktfyldt samarbejdsklima, men det er en direkte konsekvens af rådgivernes arbejde, hvor økonomiplanlægning og tidsplaner dominerer dialogen og måden de anvendes på, ikke nødvendigvis fremmer de bedste løsninger.

Det er den samme tankegang, når der stramt refereres til byggeprogram og afleveringsdato, når et projekt skal afsluttes og som iværksætter dagbod ved afvigelser uden blik for kvaliteten af det leverede byggeri.

For eksempel, kan det undre en, at en dag, en uge eller en måned ekstra på et projekt med en tidshorisont over 30 år, kan være relevant at diskutere eller konflikte over, hvis det betragteligt hæver kvaliteten af byggeriet.

Vi er optimistiske og tror, at projektejerne gerne vil være med til forandringen. En mulighed er, at de tanker om bæredygtighed, socialt ansvar og god dialog, der efterhånden har indlejret sig i de største projektejeres målsætninger og strategier, også vil indgå som en fast del af udbuddet når de engagerer eksterne rådgivere til at styre byggeriet på deres vegne.

Hvis vi skal blive bedre til at samarbejde og bygge bedre, så kræver det en ændring i måden at projektstyre - en tænkning der ser samarbejdspartnere og ikke modstandere - og som er villig til at investerer tid i ansvarlighed og kvalitetsløsninger.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109