23948sdkhjf

Typehusfirma forvandler naturgrund ved Helsinge til 142 rækkehuse

Over de næste ni måneder skyder første etape af Helsinges nye kvarter, Ammendrup Park, frem. HusCompagniet og Stensdal Group er i fuld gang med at forvandle den 200.000 kvm store naturgrund til en ny bydel, der får 142 rækkehuse til udlejning og 96 parcelhusgrunde. Det oplyser ejendomsfirmaet i en pressemeddelelse. 

Stensdal Group overtog i foråret 2020 grunden i det sydlige Helsinge i et bakket område med fredede diger og udsigt over landskabet.  

Tirsdag kunne direktør Søren Stensdal, Stensdal Group, sammen med borgmester i Gribskov Kommune, Anders Gerner Frost, og udvalgsformand Pernille Søndergaard tage første spadestik til Ammendrup Park. 

– Byggeriet af de første parcelhuse starter om en måned, og det betyder, at man som lokal over den næste tid virkelig kan se, at der sker noget i området, fortæller Søren Ravn, direktør B2B i HusCompagniet i pressemeddelelsen. 

Interessen for en bolig i det naturskønne kvarter har været stor. Knap ni måneder før de første rækkehuse tages i brug, er der kun tre ledige lejeboliger tilbage af første del-etape på 18 huse. 

I den resterende del af udstykningen, melde parterne om lige så stor interesse for køb af parcelhusgrunde. I første etape på 28 grunde, er der solgt 20, hvorfor partnere har åbnet for salget af næste etape på 33 grunde. 

I de grønne omgivelser er der gjort plads til insekter og sommerfugle, der får masser af plads til vilde habitater og ynglesteder. Initiativet er en følge af Stensdal Groups sommerfuglepartnerskab med Danmarks Naturfredningsforening, og gør boligerne i det nye kvarter til en i alle henseender helstøbt, grøn oplevelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125