23948sdkhjf

Arkitema og Cowi vinder 13 kilometer kystbeskyttelse

Rådgiverholdet Arkitema og Cowi vinderen af parallelkonkurrencen om Dragør Kommunes fremtidige kystbeskyttelse, skriver Dragør Kommune i en pressemeddelelse. 

Læs også: Ny rapport: Lynetteholm og kyst-byudvikling vil "markant« blokere udsyn mod Øresund

Duoen skal nu arbejde videre med en udviklingsplan for, hvordan Dragør Kommune kan tilpasse sig fremtidens klima med havvandsstigninger og flere og voldsommere stormflodshændelser. 

Konkurrencens bedømmelsesudvalg fremhæver særligt den robusthed og tryghed, der er indbygget i forslaget fra rådgiverholdet Arkitema og Cowi. For eksempel rummer forslaget et bud på, hvordan Drager kan beskyttes mod oversvømmelser fra havet ved at anlægge et nyt forland ud for kysten. Et forland, som tilfører områdets beboere såvel beskyttelse som nye muligheder for naturoplevelser.

Naturbaseret kystsikring

Teamleder for Arkitema og Cowi Sanne Lovén Damgaard glæder sig over at skulle arbejde med de store klimaudfordringer, som kommunen - ligesom mange andre danske kystkommuner - står over for:

Læs også: Ny strategi for vedligehold skal fordoble levetiden på jernbaneskinner

– Det er glædeligt, at Dragør går foran og har store ambitioner, fordi man her ser dette som en mulighed for samtidig også at fremvirke en positiv forandring med at skabe nye områder til naturudvikling, der på én gang kan sikre den lange kyststrækning og skabe interessante og indbydende oplevelser for borgerne, siger hun og uddyber:

– Vi tager udgangspunkt i en naturbaseret kystsikring med absorberende kanter, hvor kystlinjen ikke bare kan stå imod, men snarere kan tage imod vandet og på den måde anderkende vandet som en værdi og en naturkraft.

Sådan fortsætter arbejdet 

Arkitema og Cowi skal sammen med Dragør Kommune og i fortsat dialog med Dragørs borgere nu arbejde videre med forslag og idéer fra parallelkonkurrencen til en fysisk-strategisk udviklingsplan for Dragørs kystbeskyttelse. 

– Vi forventer, at udviklingsplanen er færdig til offentliggørelse i november 2021 – om alt går vel i denne coronatid, siger projektleder i Dragør Kommune Hanna Rehling.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.136