Det skal være lettere og billigere at få mindre byggeprojekter certificeret og godkendt, og flere erfarne byggekyndige skal kunne certificere for at afhjælpe den store efterspørgsel på rådgivere inden for brand og statik.
Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) har derfor nedsat en "task force" for mindre byggerier og ombygninger, hvor Kommunernes Landsforening (KL), organisationer og Bolig- og Planstyrelsen deltager. De forventes at aflevere anbefalinger om mindre byggerier og ombyginger til sommer.