23948sdkhjf

MT Højgaard-selskab vinder aftale til 3 milliarder

Opdateret med citater fra Enemærke & Petersen og Kant Arkitekter:

MT Højgaard Holdings forretningsenhed, Enemærke & Petersen, har vundet det fynske boligselskab Civicas udbud af et flerårigt strategisk partnerskab om renoverings- og byggeopgaver med en anslået samlet værdi på 3 mia. kr. 

Det oplyser MT Højgaard Holding i en selskabsmeddelelse. 

Det er holdet LIVA, der består Enemærke & Petersen, Kant Arkitekter – part of Sweco, Erik Arkitekter, Oluf Jørgensen, Sweco og Bymunch, som i den næste årrække skal udvikle og udføre byggeopgaver for fynske Civica.  

Det forventes, at Civica vil indgå aftalen med Enemærke & Petersen efter udløbet af standstill-perioden den 10. februar.

Det er renoveringsopgaver, udviklingsopgaver og nybyggeri, som team LIVA skal udføre for den almene boligorganisation Civica. Og hos Enemærke & Petersen er partnerskabsdirektør Kim Thinggaard ifølge en pressemeddelelse klar til at tage hul på opgaven:  

- I det seneste år har vi bygget et solidt fundament op på Fyn. Og dette nye partnerskab har et yderst erfarent bagland, i fht de strategiske partnerskaber TRUST og &os, der har kørt en del år nu. Så de her partnerskabskompetencer, hvor vi arbejder med en interessebaseret tilgang til samarbejdet, er nu en integreret og vidtspændende del af vores organisation – og giver os også mulighed for samarbejde på tværs af vores partnerskaber til gavn for alle, siger Kim Thinggaard.

Udbuddet ændrer ikke MT Højgaard Holdings udmeldte forventninger til 2020, men vil yde et – ifølge meddelelsen – væsentligt bidrag til koncernens langsigtede, bæredygtige udvikling i de kommende år.

Tre i kamp om aftalen

Rådgiverne i LIVA på Civicas nye partnerskab er begejstrerede for udsigten til opgaven, fortæller Uffe Bay-Smidt fra Kant Arkitekter:  

- Sammen med Civica kan vi tage partnerskabstanken til næste niveau indenfor byggeri og bæredygtighed, siger han.

Uffe Bay-Smidt tilføjer, at partnerskabet giver mulighed for integreret rådgivning, fordi der sidder arkitekter, ingeniører og entreprenører side om side.

- Det skaber både de optimale rammer for kvalitetsbyggeri, men giver os også mulighed for i fællesskab at udvikle nyskabende bæredygtige løsninger, lyder det.    

Ud over vinderholdet med Enemærke & Petersen i spidsen var hold med Casa Entreprise, Viggo Madsen, Rubow Arkitekter og Ekolab samt et med MT Højgaard, Arkitema og Cowi prævalificeret til opgaven. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141