23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Små virksomheder skaber fleksibilitet

Underskoven af små og mellemstore virksomheder i byggeriet er med til at skabe en unik fleksibilitet, som gør branchen i stand til på meget kort tid at mande op eller ned. Det er også de mange små og mellemstore virksomheder, som via samarbejde, fusioner eller opkøb er fundamentet for udviklingen af virksomheder i sværvægtsklassen.

Det er fascinerende, når et enkelt menneskes evner og gå-på-mod resulterer i veldrevne virksomheder, som skaber arbejdspladser og værdi for samfundet.

Den mekanisme forsøger man blandt andet fra politisk side at sætte skub i med forskellige tilskudsordninger og undervisning for at skabe gode rammer for, at unge iværksættere kan få foden under eget bord.

Men, lyder det fra Dansk Håndværk, succesraten er lav i byggebranchen, fordi man overser, at de unge potentielle iværksættere allermest har brug for at suge viden til sig i deres praktiktid og at de efterfølgende kan bringe denne viden i spil på faguddannelsen.

Fortsætter drømmen om at få foden under eget bord, når lærlingen er blevet svend, så er mester faktisk slet ikke ked af, at svenden går og drømme om at blive selvstændig. Mester har nemlig dyb respekt for den vilje og de evner, der skal til få at blive selvstændig.

Selvom konkurrencen blandt virksomhederne i byggeriet er benhård, så er der hele tiden brug for nye, friske kræfter, som er klar til at møde udfordringerne.

Og det er en fælles opgave for både politikerne og erhvervslivet at skabe de rette rammer for de unge, som har mod og initiativ.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172