23948sdkhjf

Sund fornuft i anlægsprojekterne

At Danmark er de store infrastrukturprojekters land er måske en underdrivelse. Men vi har da lov til at bryste os af en af verdens længste hængebroer over Storebælt, om nogle år har vi verdens længste sænketunnel med Femern-forbindelsen, ligesom Øresundsforbindelsen har bidraget til at skabe en sammenhængende øresundsregion.

Står det til politikerne i den svenske Region Skåne stopper integrationen hen over Øresund dog ikke med det. For med den svenske regering i ryggen vil regeringen nu arbejde for en fast tunnelforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Planerne er ikke nye. Allerede i 2017 satte Danmark og Sverige gang i en analyse, der skulle undersøge mulighederne. Analysen er lige på trapperne men allerede i 2016 viste beregninger, at der ville være økonomisk fornuft i en tunnelforbindelse.

Selvfølgelig skal en sådan forbindelse være økonomisk rentabel. Men spørgsmålet er om andre projekter fra dansk side burde prioriteres først i stedet for.

Tager man de rene nationale briller på, bør ikke mindst en forbindelse over Kattegat ligge højere op på prioriteringslisten frem for en forbindelse, som svenskerne vil have større gavn af end danskerne.

En kattegatforbindelse derimod vil bringe de danske landsdele betydelig tættere på hinanden, hvilket vil skabe øget mobilitet på tværs af landet og give bedre mulighed for at pendle.

De store infrastrukturprojekter er velkomne, men der skal også være økonomisk fornuft i dem.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11