23948sdkhjf

Milepæl for fyrtårnsprojekt i gammelt etagebyggeri

Københavns Klimakarré på Østerbro har nu for alvor taget form, og projektet er klar til at fungere som fyrtårnsprojekt, når det gælder energirenovering og klimasikring i gammelt etagebyggeri og tilhørende gårdmiljø.

Projektet har både fokus på klimaet og beboerne, som har fået forbedrede boliger med sundt indeklima, ligesom der har været fokus på skånsomme forhold for de håndværkere, der skal installere de bæredygtige løsninger fra høje stilladser i tæt bebyggelse. 

Den mest komplekse og tidskrævende fase i skabelsen af Klimakarréen er overstået, og gårdfacade samt de forbedrede lejligheder blev indviet ved et mindre arrangement i den 23. oktober.

Deltagerne, politikere og beboere, fik mulighed for at opleve en af lejlighederne, der samtidigt med ny isolering og den NOx-nedbrydende facade også har fået erstattet vinduer ud mod gården med store vinduespartier. For som led i klima- og energirenoveringen har beboerne samtidigt fået franske eller spanske altaner og dermed mere dagslys og konstant udskiftning af luften fra de nye vinduer med indbygget mikro-ventilation.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, som var blandt deltagerne, fremhævede blandt andet, at der først og fremmest tale om et klimasikringsprojekt, der tager en del af byens miljømæssigt forældede byggemasse og giver den dét teknologiske løft, som skal til for at gøre den bæredygtig for fremtiden. Men det er samtidigt et projekt, der formår at bevare kvarterets arkitektoniske kulturarv, med respekt for den måde, det har set ud engang.

Saint-Gobain Denmark har spillet en vigtig rolle i mange af projektets elementer, både som rådgiver på projektets produkter og som leverandør af bæredygtige materialer og løsninger i tæt samarbejde med blandt andet Henning Larsen Architects.

Projektet er nu klar til allersidste fase, som ud over planter på facaderne blandt andet omfatter sivegræs og andre tiltag, der opsamler regnvandet og sørger for at holde kældre og boliger tørre – uanset hvor meget det regner.

Hele projekt Klimakarré København forventes at være færdigt i løbet af 2021.

Baggrund og fakta - Klimakarré København

• Den 2. juli 2011 blev København og store dele af Sjælland ramt af et skybrud af historiske dimensioner, da massive regn- og tordenbyger sendte voldsomme mængder vand ned over området. Den største officielle regnmængde blev registeret centralt i København til 135 mm – den største døgnmængde i 57 år. Vandmasserne oversvømmede ikke alene gader og stræder, men også huse og kældre, og forårsagede skader for over fire milliarder kroner.

• Hændelsen blev startskuddet til, at man fra myndighedernes side begyndte at spørge sig selv, hvad man kunne gøre for at klimasikre i København fremover.

• Klimakarré København blev efterfølgende skudt i gang med udgangspunkt i en ejendomskarré i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro, som fik tilnavnet Skt. Kjelds Klimakvarter. Klimakvarteret blev indviet i år, og fungerer nu som udstillingssted for klimatilpasningen i Københavns Kommune, hvor der ikke kun er fokus på den praktiske klimasikring som f.eks. regnvandsdræn, men også på at skabe innovative, attraktive og klima- og miljøvenlige byrum for områdets beboere.

• Klimakvarteret er det første af sin slags i København og samtidig en vigtig brik i kommunens målsætning om at blive CO2-neutral i 2025.

• Klimakvarteret er et fyrtårn og et demonstrationsprojekt i forhold til at skabe bedre boliger med et sundt indeklima og lavt energiforbrug.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156