23948sdkhjf

Fremgang i Vester Hassing: Vi har fokus på det bøvlede og svære

Efter et 2018/19, der helt efter planen gik i nul, har Madsen Vinduer og Døre i Vester Hassing nær Aalborg offentliggjort et regnskab, der vækker glæde i det nordjyske.

Her er bruttofortjenesten løftet med 35 pct., mens bundlinjen er forbedret med en lille halv million.

– Over det sidste år har vi været dygtige til at være med i projekter, hvor vores højt-specialiserede faglighed virkelig er kommet til en sin ret. Det har givet os en travl og udfordrende hverdag, hvilket er godt nok. Men det er endnu bedre, når vi tjener lidt penge på det også, lyder det fra direktør Jesper Lorenzen.

Sammen med Andreas Slavensky og Martin Nørgaard overtog han i 2018 virksomheden efter grundlæggeren Poul-Erik Madsen, og de seneste to er er blandt andet brugt på at øge kendskabsgraden til snedkeriets håndelag og kvalitetsstandard – et arbejde, er ifølge direktøren har båret frugt.

– Vi har helt bevidst valgt at fokusere på at kunne levere de løsninger, som de fleste andre synes, er for bøvlede eller for svære. Vores eksistensberettigelse er at lave det, de andre ikke kan eller vil. Det er vi dygtige og fleksible til, og det er et niche-marked, hvor konkurrencen er meget mindre, så et snedkeri som vores kan klare sig, udtaler direktøren, der har 12 ansatte i snedkeriet.

Automatisering en taber-strategi

Madsen Døre og Vinduer er involveret i to slags projekter. Dels er der restaureringsopgaver, hvor der skal produceres efter gamle håndværkstraditioner, dels er der de moderne, eksklusive villa- og sommerhusbyggerier, hvor ønskerne til materialevalg, funktion og æstetik er lidt udover det sædvanlige. Virksomhedens fokus er således anderledes end mange andre producenters.

– Jeg oplever at stort set alle andre vindue- og dørproducenter i Danmark bevæger sig i retning af mere automatisering og standardisering. Det er bare en taber-strategi for os, for vi bilder os ikke ind, at vi kan konkurrere med Ideal-Combi, Inwido eller Dovista. Jeg synes, at vi beviser, at det er et marked for unikke løsninger som samtidigt giver os mulighed for at tilbyde vores folk en spændende hverdag, så vi er en attraktiv arbejdsplads for de allerdygtigste, lyder det fra Jesper Lorenzen.

Virksomheden har lukket for nye ordrer til 2020 og har flere spændende projekter i 2021, så direktørens optimisme rækker også ind i fremtiden.

–Da vi overtog virksomheden for 2 år siden, skulle vi sikre fundamentet. Det skete i år 1. I år 2 har vi tjent lidt penge, så vi nu er gældsfrie. Lidt inde i år 3 tyder det på at vores salgs- og værkstedsarbejde kører stabilt til, at vi også kan løfte øjnene lidt op og kigge på udviklings- og udvidelsesmuligheder for virksomheden. Det er således en spændende ny fase at træde ind i, slår Jesper Lorenzen fast.

Madsen Vinduer og Døre ApS
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 4,6 3,3
Driftsresultat 0,45 0,07
Resultat før skat 0,55 0,03
Årets resultat 0,43 0,02
Balancesum 3,2 3,1
Egenkapital 0,78 0,35
Gns. antal ansatte 10 10
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141