Styr på teknik til klimaløsninger - men pengene mangler

Bygge- og anlægsbranchen samt rådgivere og producenter har generelt ret godt styr på klimatilpasning, men det kniber med at få afsat de nødvendige milliardbeløb til løsninger. Det vurderer flere brancheeksperter over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Klimatilpasning er i stigende grad kommet på dagsordenen, i takt med at vi som følge af global opvarmning har fået flere stormfloder og oversvømmelser samt mere monsterregn og flere skybrud.

- Vores medlemmer vinder store opgaver i udlandet, og globalt set er vi rådgiversiden med helt fremme - sammen med hollænderne, som i kraft af deres beliggenhed har været pisket til at blive eksperter i diger og andre tiltag mod oversvømmelse, siger Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Også den anden store rådgivergruppe, arkitekterne, vurderer, at Danmark er godt med.

- For vores medlemmer er klimatilpasning et forholdsvis nyt og efterhånden ret stort område, ikke mindst for vores cirka 80 landskabsarkitekter, men også for bygningsarkitekterne. Jeg ser det som et vækstområde, også internationalt. Arkitekter kan bidrage med løsninger over jorden, og det er en fordel, for hvis man skal ned i jorden og udvide kloakker, så koster det for alvor mange penge, siger Lene Espersen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder.

De fleste løsninger er på plads rent teknisk, mener DI Dansk Byggeri.

Prisen

Klimaprisen gives til den virksomhed som på innovative eller bæredygtige måder er med til at sikre Danmark mod begyndende og fremtidige klimaforandringer.

Virksomheden eller organisationen er et forbillede for branchen og har sat en ny dagsorden med de fremtidige klimaudfordringer som fokuseret indsatsområde.

Finalister i kategorien Klimaprisen:
- Bygningsstyrelsen - Karen Blixens Plads
- 1:1 Landskab Aps - Scandiagade
- Milwaukee - MX FUEL

- Vi mangler ikke nye opfindelser. Vi kan de her ting, og for eksempel har eksperter udviklet vejbelægning, som er permeabel (gennemtrængelig, red.), så regnvand ikke bliver skyllet hen til overbelastede kloakker, men siver ned i jorden. Det, vi mangler, er, at det offentlige lægger overordnede planer om samarbejde, for eksempel mellem nabokommuner i områder med risiko for oversvømmelser. Cowi kortlagde for et par år siden, at vi har udsigt til skader for 100 milliarder kroner frem mod år 2100, siger underdirektør Michael H. Nielsen.

Adgang til penge
Men fra nytår bliver finansieringen lettere for kommunerne. Både Michael H. Nielsen og Henrik Garver fra FRI påpeger, at kommunerne hidtil kun i begrænset omfang har kunnet investere i løsninger, der fx forsinker vandet ved skybrud, via de tilknyttede forsyningsselskaber - såkaldt takstfinansiering, hvor investeringer bliver indregnet i de priser, forbrugere og virksomheder betaler for vand og kloak. Med Michael H. Nielsens ord har "de hidtidige finansieringsmodeller stået i vejen for" mange projekter.

- Det har været ret dyrt for kommunekasserne, selv om vi fornemmer, at det står højt på de kommunale dagsordner. Politisk er det dog faldet på plads, og fra 1. januar kan kommunerne bruge takstfinansiering, siger Henrik Garver fra FRI.

Det vil formentlig bane vej for flere projekter med vandafledning. Det samme kan regnskabsprincipper gøre, for mens kommuner hvert år skal indregne årets investeringer i byggeri og anlæg i budgettet, så kan forsyningsselskaber aktivere deres investeringer og afskrive værdien over den forventede levetid, så den økonomiske belastning i hvert enkelt år bliver markant mindre.

Vand ved kyster og fjorde
En anden stor udfordring er tiltag mod oversvømmelser ved kyster og fjorde, typisk ved stormflod. Her er penge til de milliardstore investeringer slet ikke på plads. Men løsninger er der mange af, pointerer direktøren for arkitektfirmaerne.

- Lemvig har store udfordringer, blandt andet fordi der er to meters forskel på tidevand og højvande. Men ved havnen er der opsat Danmarks længste bænk, forstået på den måde, at når vandet er lavt, kan den bruges som bænk, men når vandet er højt, udgør den en mur, som beskytter byen, forklarer Lene Espersen.

Hun tilføjer, at der mange steder er etableret lokale løsninger, der opsamler og forsinker store vandmængder og derefter leder vandet væk.

- Det største klimatilpasningsprojekt er måske på Sankt Kjelds Plads på Østerbro i København, men vi ser mange steder, at eksempelvis skateranlæg er udformede, så de også kan bruges mod store regnmængder. Det gælder blandt andet Rabalderparken i Roskilde.

Michael H. Nielsen peger på, at det også er nødvendigt at se på, hvor der ikke bør bygges og byudvikles, fordi områderne ligger udsat for oversvømmelser.

Konkurrence om klima
I Aalborg Kommune styrer bygningschef Peter Munk årlige byggeprojekter for en halv milliard kroner. Her har klimatilpasning været indtænkt de senere år som led i en overordnet politik om at bygge bæredygtigt.

- Vi vurderer klimatilpasning individuelt for hvert projekt. Ofte har vi selv en god fornemmelse for, hvilke løsninger der skal bruges - for eksempel forsinkelsesbassiner eller grønne tage - og det indarbejder vi så i udbudsmaterialet. Andre gange lægger vi op til en form for konkurrence, så byderne kommer med ideer til, hvordan de konkrete udfordringer kan løses, fortæller Peter Munk, der sidder i faggruppen for ejendomme i Kommunalteknisk Chefforening.

Et eksempel på en konkurrenceopgave er børnehaven Karolinelund, som blev udbudt i foråret 2016 og stod færdig halvandet år senere med DGNB platin-certificering. Her vandt et rådgiverhold med ingeniørkoncernen Moe, Bjerg Arkitekter og landskabsarkitekterne By+Land.

- De foreslog blandt andet, at byggeriet fik grønne tage, hvor græs og sedumbelægning opsamler og forsinker vandet. Der blev ikke brugt energi og CO2 på at køre opgravet jord væk; jorden blev i stedet brugt til at skabe små bakker på børnenes udeareal, og bakkerne er placeret, så de leder vandet væk fra bygningen, siger Peter Munk.

Hos de rådgivende ingeniører vurderer Henrik Garver, at kommunerne er meget opmærksomme på klimatilpasning, når der skal bygges nyt. Til gengæld står det "knap så højt på dagsordenen hos private investorer":

- Nogle lokalplaner stiller krav om klimatilpasning, og vi ser, at pensionskasser og andre langsigtede investorer gerne vil have bæredygtigt byggeri, typisk med DGNB, som vinder frem. Men vi fornemmer også, at nogle investorer har mere fokus på selve byggeriet, som måske skal sælges inden for få år, og ikke investerer i klimatilpasning, der betyder højere byggepris og måske først giver gevinster på længere sigt. Det afspejler et grundlæggende dilemma, for hvor meget er klimatilpasning en kollektiv sag, og hvor meget er det en individuel opgave?

Læs mere: Vandet angriber os tre steder

Se mere om messen