23948sdkhjf

JFP-selskab vinder endnu en entreprise på BIG-byggeri

JFP Murer & Tømrer fik tilbage i august 2019 fundamentsentreprisen på A Place To i Esbjerg, tre tårne med 431 boliger og hotelværelser. Nu har A Place To Gruppen givet JFP Murer & Tømrer endnu en betonentreprise. 

– De (JFP Murer & Tømrer, red) har styr på det de laver, og hvis der er noget, der skal ændres, er de løsningsorienterede. De gør ikke tingene mere kompliceret end de er, og det kan vi godt lide. Deres kvalitet på fundamentsarbejdet er rigtig fin, så det er en af grundene til, at vi valgte dem til den nye entreprise også, forklarer Torben Bjerge, som er projektleder på A Place To projektet, i en pressemeddelelse.

BIG-tegnede kaktustårne 

A Place To er tegnet af tegnestuen Bjarke Ingels Group, BIG, og omfatter tre kaktuslignende tårne på henholdsvis 57, 35 og 23 meter.

Byggeriet er placeret på Tovværket i Esbjerg og skal rumme 314 ungdomsboliger og 117 hotelværelser i forskellige størrelser.

Med den nye aftale i hånden skal det midtjyske selskab lave alle baser, som er stueetagen i bygningerne, der kommer til at ligge under jorden. 

3.500 kbm beton og 4.000 mandetimer

Det store projekt fordrer store mængder beton og rigtig mange mandetimer: 3.500 kbm beton er der estimeret og 4.000 mandetimer. 

JFP Murer & Tømrer er nu i gang med at udføre forskalling og støbning af baserne. Der arbejdes på bygningerne B og C, som er de to laveste bygninger. De skal være færdige ultimo oktober. 

Bygning A skal ifølge kontrakten påbegyndes senere og afsluttes i februar 2021, men JFP Murer & Tømrer er klar til at fremskynde processen, hvis bygherren ønsker det.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127