23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Femern-entreprenør indgår overenskomst

Annonce

Efter konflikttrusler og stor mediebevågenhed indgår den hollandske hovedentreprenør på Femern-forbindelsen, Fehmarn Belt Contractors (FBC), nu overenskomst med en lang række danske fagforbund. Det skriver Fagbladet 3F.

Overenskomsten mellem FBC og BAT-Kartellet, en paraplyorganisation for de danske byggeforbund, er blevet underskrevet klokken 12 mandag på et advokatkontor i København.

Annonce

Det fortæller Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen, som har været med til at forhandle overenskomsten på plads.

- Vi bed os fast i bordkanten og krævede overenskomst – og det fik vi. Det er en rigtig god overenskomst med FBC, og det viser, at hårdt arbejde og vedholdenhed lønner sig, siger han til Fagbladet 3F.

Annonce

Med et budget på mere end 50 milliarder kroner er Femern-forbindelsen Danmarks største og dyreste anlægsprojekt nogensinde.

Men der har indtil nu ikke været overenskomst på byggeriet, og arbejdsforholdene for de maskinførere og bygningsarbejdere, der lige nu er ved at lave det forberedende arbejde til Femern-tunnelen mellem Danmark og Tyskland, har vakt højlydt kritik både fra fagbevægelsen og Christiansborg.

Annonce

Medarbejderne på Femern-projektet har nemlig arbejdet i 12-timers vagter 28 dage i træk uden hviledag.

Arbejdstider, der er helt uden fortilfælde i Danmark, og som den hollandske storentreprenør i august fik godkendt af Arbejdstilsynet.

Fagbevægelsen stod klar til at igangsætte en omfattende konflikt for at få FBC til at ændre arbejdstiderne og indgå overenskomst.

Annonce

Det er de to hollandske storentreprenører Van Oord Dredging og Boskalis International, der tilsammen udgør FBC-konsortiet.

FBC har vundet den første af fire store milliardkontrakter på Femern-forbindelsen.

Annonce
Femern Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|