23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fronterne trækkes op i altanstrid

Flertallet var hjemme, og det blev sågar besluttet med otte stemmer for og tre imod.

Men da Københavns Teknik- og Miljøforvaltning sidste uge besluttede, om strammere regler for altanopførsler skulle sendes i høring, blev beslutningen sendt til hjørne af Dansk Folkeparti.

Finn Rudaizky (DF) brugte nemlig paragraf 23 i kommunalbestyrelsesloven, som siger, at et en beslutning kan kræves hørt i kommunalbestyrelsen.

Det betyder, at det nu er alle 51 medlemmer i Københavns borgerrepræsentation - ikke kun de 11 i Teknik og Miljøudvalget - som skal tage stilling til stridsspørgsmålet.

- Normalt sender vi alting i høring. Det her er vist første gang, vi har sagt nej. Men der er simpelthen intet i forslaget vi går ind for, lyder det fra Finn Rudaizky, om hvorfor han har udsat beslutningen.

- Jeg er meget imod det. Også fordi jeg ikke kan se, at der er dokumentation om klager eller andet, som er fremlagt for os, siger han.

Om spørgsmålet med, at altaner i gården ikke skal skæmme for lysindfald for andre lejligheder, lyder det:

- Det forstår jeg slet ikke. Det må foreninger da selv om, om de vil have altaner eller ej.

Han mener heller ikke, der er brug for yderligere stramninger i forhold til bevaringsværdige ejendomme.

- Det er det rene kultursnobberi. Man giver jo netop ikke tilladelse til altaner på de bevaringsværdige ejendomme i forvejen. Det sker rigtig sjældent. Så jeg synes, det lyder som fup, det man fremlægger i debatten, siger politikeren, som på Teknik og Miljøforvaltningens møde blev bakket op af V og K, mens S, R, SF, EL og AL stemte for høringen.

Borgerrepræsentationen vil ifølge planerne tage stilling til altan-spørgsmålet 8. oktober. Her tror Finn Rudaizky, at borgerrepræsentationen formentlig sender forslaget i høring.

- Derefter venter jeg mig stor modstand mod forslaget fra foreninger og borgere, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04