Lederen
De fleste kan sikkert huske, at landbruget i en årrække var med helt fremme når det handlede om at hente penge i kasserne i både EU og herhjemme. Så tog landbrugsorganisationerne skeen i den anden hånd og besluttede, at landmændene i langt højere grad skulle klare sig selv ud fra devisen om, at det ikke er en sund branche, hvis man lever på støtteordninger og politikernes nåde.
Og nu vover Licitationen-Byggeriets Dagblad det ene øje; for er det nu byggeriet, der er ved at overtage landbrugets tidligere rolle, hvor virksomhederne tilsyneladende kun kan overleve, hvis de får tilskud eller fradrag til at udføre deres arbejde?
Det er nu nok mere byggeriets organisationer og branchefælleskaber end virksomhederne, der kræver ind og vil have fradrag og tilskud.
Senest har både DI-topchef Lars Sandahl Sørensen og branchedirektør i DI-Dansk Byggeri, Peter Stenholm slået til lyd for, at håndværkerfradraget skal styrkes ved at gøre alle håndværks- og tjenesteydelser fradragsberettigede. Og Tekniq Arbejdsgiverne foreslår, at der også skal være fradrag for materialer og ikke kun løn.
Både politisk og økonomisk kan håndværkerfradraget bruges til at skubbe til en bestemt udvikling - for eksempel energirenovering. Men at fastholde store dele af byggeriet i en kunstig skabt efterspørgsel er ikke sundt.
For tænk blot, hvad de sker, når politikerne på et eller andet tidspunkt hiver ordningen af bordet!