23948sdkhjf

Teknik-koncern køber sig ind i softwarehus

Nordomatic fortsætter digitaliseringen inden for bygningsdrift. Det sker gennem en minoritetsinvestering i svenske Altacogni, der arbejder med avanceret IoT-software, som kan bidrage til bedre indeklima. 

- Altacognis cloudbaserede løsninger bidrager til at forbedre indeklimaet, optimere pladsudnyttelsen, forbedre produktiviteten og at spare energi, oplyser Toke Juul, adm. direktør for Nordomatic i Danmark og medlem af Nordomatics koncernledelse, i en pressemeddelelse.

- Med investeringen i Altagocni kan Nordomatic nu tilbyde endnu flere innovative løsninger til vores kunder i de enkelte lande og til internationale og nordiske kunder på tværs af landegrænser, supplerer Nordomatics koncernchef Olov Schagerlund.

Hos Altacognis adm. direktør Matthias Danielsson er forventningen, at virksomhederne sammen kan gøre ”en kæmpe forskel i markedet og for kunderne”. 

Nordomatic-koncernen beskæftiger på nordisk plan i alt godt 400 medarbejdere og omsætter for cirka 880 mio. svenske kr.

Koncernen er leverandør af energi- miljø- og automatikløsninger til såvel ejendoms-, som installations- og byggevirksomheder.

De danske aktiviteter bygger hovedsageligt på familieejede Dominus A/S.

Virksomheder som JTN, Dansk Automatikservice, H&N Technology, Modus Control og DP Bygningsautomatik er desuden de seneste år blevet en del af Nordomatic, som i dag beskæftiger flere end 160 medarbejdere i Danmark.

Hovedkontoret ligger i Herning, og herudover har virksomheden afdelinger i København, Karlslunde, Næstved, Odense, Aabenraa, Esbjerg, Aarhus og Aalborg samt i Holstebro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11