23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

CRH Denmark-selskab taber igen et tocifret millionbeløb

Betonelementproducenten RC Beton A/S har endnu en gang blodrøde tal i regnskabsarket.



I det seneste regnskab, der dækker over perioden fra 1. november 2018 til 31. december 2019, ender årets resultat med et underskud på 20,4 mio. kroner mod et minus på 3,8 mio. kroner i 2017/18.



- Regnskabsåret er dels præget af ekstra omkostninger i forbindelse med integration i ny koncernstruktur samt udvidelse af regnskabsperioden med 2 måneder til afslutning den 31. december, skriver ledelsen i beretningen til regnskabet.



Den 30. september sidste år overtog branchesværvægteren CRH Denmark, der favner CRH Concrete og Betongruppen RBR, alle aktier i RC Beton, og det er altså overtagelsen, der ifølge beretningen har kostet RC Beton penge på bundlinjen.



Resultat betegnes som "utilfredsstillende" og "ikke som forventet" i regnskabet.



Sidste år fortalte Per Albæk, der er adm. direktør i RC Beton A/S, til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at virksomheden ellers forventede at tjene penge igen i netop 2018/19.



- Nu har vi fået ryddet helt op, ledelsen er på plads, og vi holder budgetterne, sagde betondirektøren i april sidste år.



Her lød det videre, at Per Albæk, der har siddet for bordenden hos RC Beton siden 2018, forventede et overskud på mellem tre og seks millioner.



Trods gentagende forsøg er det ikke lykkes Licitationen - Byggeriets Dagblad at træffe adm. direktør Per Albæk for en kommentar til regnskabet og det store milliontab.



Har tabt penge flere år i træk

I regnskabet lyder det, at flere års dårlige resultater har resulteret i, at betonvirksomheden har skåret forrentningen ind til benet.



- RC Beton har i de seneste år tilpasset forretningen og fokuserer nu på at levere betonvarer, herunder især fliser, belægningssten, afløbsprodukter, konstruktionselementer, i Jylland og på Fyn samt funda- og letklinkeblokke på Sjælland, lyder det i regnskabet.



Det er nemlig ikke første gang, at RC Beton bløder millioner i regnskabsarket. I de to foregangende regnskaber tabte virksomheden også store penge på - hvad direktøren tidligere overfor Licitationen - Byggeriets Dagblad har kaldt - en fejlsatsning på Sjælland, der indebar et kortvarigt ejerskab af en fabrik. Det betød, at RC Beton kom ud af 2016/17 med et underskud på 20,6 mio. kroner, og at den sjællandske fabrik blev nedlagt i 2017 - et år efter, at virksomheden havde skrevet under på købsaftalen.



Fejlsatsningen har sidenhen kostet virksomheden en del penge på grund af nedskrivninger på bygninger og maskiner samt udgifter til at overholde indgåede aftaler.



Betonvirksomheden har samtidig foretaget en række direktørskifter indenfor de seneste 10 år, og det har ligeledes kostet på pengepungen.



Af regnskabet fremgår det dog, at virksomheden nu forventer at tjene penge igen.



- I 2020 forventes et resultat noget bedre end i 2019 og på et positivt niveau, skriver ledelsen i beretningen.



Der tages dog forbehold for situationen med coronavirus.



- Udbruddet af coronavirus kan få en negativ betydning. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere omfanget af den eventuelle negative betydning, lyder det.



RC Betons hovedprodukt er belægningssten til store projekter ved eksempelvis havneområder og fliser til private. Derudover har virksomheden en del produktion af rør og brønde til under jorden samt en produktion af skillevægge til byggeri.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156