Byggeriet efterlyser energimål i ny klimaaftale

Set med bygge- og anlægsbranchens øjne er der flere positive elementer at hente i den klimaaftale, et bredt flertal i Folketinget indgik natten til mandag. For eksempel er det positivt, at man i aftalen lægger op til at udfase olie- og naturgasfyr og erstatte dem med mere klimavenlig energi som varmepumper og naturgas. Men der mangler ambitioner om at bringe energiforbruget i bygninger og boliger ned, ligesom at der mangler helt klare og konkrete energisparemål.

Sådan lyder meldingen fra flere organisationer i byggeriet dagen derpå.

- Vi mangler at få opstillet nogle helt klare og konkrete energisparemål og mål for en reduktion af energiforbruget i det offentlige. Vindmøller og solceller klarer ikke den grønne omstilling alene. Vi skal hele tiden huske på, at den billigste energi er den, vi ikke bruger. Derfor er det også ærgerligt, at man ikke har fastlagt præcise mål for, hvor meget vi skal energieffektivisere og fået lagt sporene for, hvordan vi når dertil, siger adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen.

Hos Dansk Byggeri mener man ligeledes, at man skal zoome endnu mere ind på energisektoren.

- I klimaaftalen bliver det fremhævet, at behovet for at udbygge den vedvarende energi kan blive mindre, hvis man samtidig bruger energien mere effektivt. Men hvis man ikke energiforbedrer boliger og bygninger ved for eksempel at isolere og udskifte vinduer, døre og tag, når man skifter varmekilde, ender det med, at man fyrer med grøn energi for gråspurvene. Det er både dyrt og uhensigtsmæssigt, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Savner ambitiøs politik
Konkret opfordrer Dansk Byggeri til, at de nye penge i puljer til boligejere, der vil skifte olie- og naturgasfyret ud, også bør kunne bruges til for eksempel at skifte til nye energieffektive vinduer og til energirenoveringer som bedre isolering af blandt andet tage og ydervægge, som der allerede er lagt op til i den kommende Bygningspulje.

Dansk Byggeri savner også en mere ambitiøs politik, når det gælder energirenovering af kommunale og regionale bygninger.

- Langt størstedelen af det offentlige energiforbrug ligger på skoler, hospitaler og andre bygninger, der ejes af kommuner og regioner. Det går alt for langsomt med at få energirenoveret gamle og utidssvarende bygninger, og derfor bør der sættes et mål for spareindsatsen i kommunernes og regionernes bygninger, siger Michael H. Nielsen, der tilføjer, at han håber, at efterårets forhandlinger om en grøn skattereform og anden del af klimahandlingsplanen kommer til at skærpe de områder.

På med førertrøjen
Hos Tekniq Arbejdsgiverne håber man ligeledes, at regeringen i løbet af efteråret kommer med et udspil til CO2-afgifter, uden at borgere og virksomheder kommer til sammenlagt at betale mere i skat.

- Noget, der skal være med til at sikre, at flere energispareprojekter gennemføres og på den måde kan løfte Danmark tilbage til den førerposition i den grønne omstilling, hvor vi bør høre hjemme, siger Troels Blicher Danielsen, der dog understreger, at klimaplanen i dens nuværende form på mange områder vil give den grønne omstilling i Danmark et løft:

- Der er potentiale for betydelige CO2-reduktioner i industrien. Derfor er det også positivt, at man sammenlagt afsætter over 5 mia. kroner til initiativer på netop dette område, og at man vil forbedre muligheden for udnyttelse af overskudsvarme. På samme måde vil udsigten til en CO2-afgift være med til helt generelt at opmuntre danskerne til at spare på energien.