23948sdkhjf

Øget fokus på tonsvis af uønskede stoffer i danske byggematerialer

Mange materialer kan ikke genbruges og genanvendes i fremtiden på grund af uønskede stoffer

I Danmark anvendes mere end 20.000 ton uønskede stoffer i vores byggematerialer om året, og det er en barriere for at kunne genbruge og genanvende materialerne i fremtiden. Bedre dokumentation af byggevarernes indhold kan skabe sikkerhed for, at vi ikke recirkulerer byggevarer, der er farlige for sundhed og miljø.

- Tal fra 2017 viser, at der i Danmark anvendes mere end 20.000 ton stoffer i vores byggematerialer i om året, der er klassificeret som skadelige i Danmark og EU. Mange materialer kan derfor ikke genbruges og genanvendes i fremtiden.

Sådan lyder det fra Martha Lewis, seniorarkitekt og Head of Materials hos Henning Larsen Architects.

Derfor er det vigtigt

Ifølge Miljøstyrelsen står byggeriet for 30 pct. af den samlede mængde affald, der produceres i Danmark. Samtidig ved vi også, at jordens råstoffer, som bruges til at producere byggematerialer, ikke er ubegrænsede ressourcer. Derfor er der et aktuelt og påtrængende behov for at byggebranchen – fra designproces til færdigt byggeri – har fokus på mere ressourcebesparende løsninger. Byggebranchens aktører både kan og skal blive bedre til, ikke bare at bruge og smide væk, men at genbruge, genanvende og nyttiggøre byggeaffaldet.

Men byggebranchen mangler viden om blandt andetmiljøregler og håndtering af byggeaffald og miljøskadeligestoffer. Den manglende viden er en barriere for realiseringen af visionerne om bæredygtig udvikling og nyttiggørelse af udtjente byggematerialer. Barrieren vil i sidste ende ikke kun ramme miljøet, men os alle.
Kilde: E-bog fra MG:LAB

Hun skulle have stået for overrækkelsen af Byggeriets Klimapriser på Byggeri’20. Men det fik Corona-nedlukningen af Danmark sat en stopper for. Klimapriserne har blandt andet til formål at fremme udviklingen af byggevarer med bedre energi- og miljømæssige egenskaber.

- Der anvendes desværre alt for mange skadelige stoffer i byggeriet. I en verden, hvor bæredygtighed står øverst på dagsordenen, bliver det en stor markedsudfordring for de producenter, som ikke kan dokumentere indholdet i deres byggevarer. Når vi ikke ved, hvad materialerne indeholder, har vi ikke mulighed for at recirkulere dem på en forsvarlig måde i fremtiden, fremhæver Martha Lewis.

En god forretning
Ved anvendelse af byggevarer med problematiske stoffer kan mennesker udsættes for fare - både i produktions-, udførelses- og brugsfase - men også i fremtidige anvendelser af materialerne.

Derfor begynder danske bygherrer og arkitekter i stigende grad at stille krav til gennemsigtighed og sporbarhed ved byggematerialer i form af for eksempel miljø- og indholdsdeklarationer.

- Det bliver stadig vigtigere for bygherrerne at vide, hvad de investerer i, og hvad bygningen helt præcis består af. De kigger nu også på, hvad materialerne har af værdi om 20, 30 og 50 år. Det giver et forspring til producenter med lettilgængelig dokumentation, siger Martha Lewis

På vej mod materialepas
Indhentede erfaringer fra virksomheder, der allerede er i gang med materialepas i Sverige, viser, at øget dokumentation ikke kun er godt for miljøet - det er også en god forretning.

- Hvis vi skal være i stand til at genbruge og genanvende materialer, har vi brug for at vide, hvad de består af. Et materialepas giver arkitekter, rådgivere og entreprenører præcis og målbar viden om, i hvilket omfang et produkt kan indgå i en cirkulær økonomi.

Kender vi kvaliteten af byggematerialerne, deres anvendelse i byggeriet og hvordan det er muligt at adskille materialerne fra hinanden, vil det både være en miljømæssig fordel og forbedre materialernes genvindingsgrad - og producenter med eksempelvis materialepas vil få en stor konkurrencefordel, siger Martha Lewis.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125