23948sdkhjf

Afløbsfirma med rekordregnskab: - Man kan sige, at vi er gået back to basics

2019 blev det bedste regnskabsår nogensinde i linjeafløbsfirmaet Unidrains 17-årige levetid. Det oplyser firmaet med hovedkontor i Glostrup i en pressemeddelelse. 

En stigning i resultatet før skat på 60 pct. før skat svarende til en fremgang fra 17,6 mio. kr. til 28,3 mio. kr. 

Fremgangen skyldes blandt andet, at Unidrain har ændret sin eksportstrategi, fortæller adm. direktør Henrik Handschuh: 

- Vi omlagde i starten af 2019 vores eksportstrategi og satser nu i endnu højere grad på det europæiske marked frem for det asiatiske. Matchet mellem Unidrain og Europa er bare bedst. Vi har samme byggeskik, flere af de samme byggeregler og en mere ens designstil. Det har kunnet betale sig. Og så har den øgede travlhed betydet, at vi har mandet op i vores interne eksportteam. 

- Man kan sige, at vi er gået back to basics. Tilbage til den strategi, Unidrain havde i tidernes morgen, da linjeafløbet blev opfundet og vores rejse startede. Vi satser på Norden og Europa samtidig med, at vores afløb vinder større indpas – blandt andet i hotelbranchen, uddyber Henrik Handschuh. 

Han melder samtidig, at firmaet vil udrulle sin eksportstrategi i Europa endnu mere. 

Unidrain A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 46,3 35,4
Resultat af ordinær primær drift 28,4 17,7
Resultat før skat 28,3 17,5
Årets resultat 22,0 13,7
Balancesum 60,7 55,8
Egenkapital 50,3 43,3
Gns. antal fuldtidsbeskæftigede 25 24
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.

Renoverer som aldrig før – også i 2020
Fremgangen kan dog ikke kun tillægges eksporten. Det danske marked betegnes som en mindst lige så vigtig faktor: 

- Boligrenoveringerne var på det højeste niveau i mange år i 2019, og det lader til at fortsætte ind i 2020. Så håndværkerne har travlt. Vi er begunstiget af, at slutbrugerne går efter de mere eksklusive og til tider ”dristige” løsninger, forklarer Henrik Handschuh. 

Endelig konstaterer Unidrain-direktøren, at lanceringen af en ny tilbehørsserie med bruseskraber, brusehylde og håndklædekroge, samt nye overflader til linjeafløbene, også skæpper i kassen: 

– Reframe Collection (tilbehørsserien, red.) går frem med 60 pct., mens de nye overflader, HighLine Colour, går frem med 35 pct., lyder det fra Henrik Handschuh.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109