Glem ikke PCB når renoveringer fremskyndes
I mange af landets kommuner er det blevet besluttet at fremskynde vedligeholdelses- og renoveringsopgaver i de kommunalt ejede bygninger for at kickstarte økonomien på baggrund af corona.
Det sker blandt andet efter, at staten har lempet det kommunale anlægsloft, ligesom der under den igangværende krise har vist sig bred opbakning til, at Landsbyggefondens store pengetank skal hjælpe med at igangsætte renoveringer af almene boliger.
Det er ren win-win at fremskynde renoveringer, tænke grønt og energirigtigt på tværs af sektorer for at sætte gang i byggebranchen, der er ramt hårdt. Fremrykningen af projekter skaber både arbejdspladser og bidrager til den samlede klimagevinst. Men vi må ikke glemme de skeletter, der stadig mange steder gemmer sig i byggematerialer og inventar.
Her tænker jeg særligt på miljøgiften PCB, der fortsat spøger over hele landet. Mens der herhjemme er relativ stor bevidsthed om asbest og radon, skal vi fortsat ofte ind i fagkredse for at tale om PCB.
Men faktisk vurderes det, at 75 procent af alle danske bygninger bygget og renoveret i perioden fra 1950 til 1977 indeholder PCB, der blandt andet er anvendt i fugeprodukter, termoruder og kondensatorer i lysstofrør.
Forbudt i over 40 år
Når PCB i dag - over 40 år efter at det blev forbudt at anvende - fortsat er en udfordring rundt i landets kommuner, skyldes det, at vi har lært, at PCB kan brede sig til andre byggematerialer samt inventar.
Det betyder, at PCB i byggematerialer kan afgive PCB til indeluften, der hverken kan ses eller lugtes. Det stiller store krav til, at vi prioriterer screening for PCB og andre miljøskadelige stoffer, når der skal renoveres.
Faktisk bør det i min optik være et krav at indeluften testes. I dag er der nemlig ikke krav om, at der tages prøver af indeluften, selv om der er lovkrav om, at der skal tages prøver af fugematerialet, når man udskifter for eksempel vinduer monteret i den kritiske årrække fra ’50-77. Det virker paradoksalt, at man ikke gør det til et krav at tage prøver af indeluften for at se, i hvor stort omfang den er forurenet.
Set fra min stol, er det tydeligt, at der rent faktisk er kommet gradvis fokus på håndteringen af PCB i kommunerne de senere år. Det er meget glædeligt, for vi har en fælles forpligtelse til at beskytte både brugerne af bygningerne og håndværkere mod farlige stoffer. Men vi er meget langt fra at være i mål. Årsagen hertil skyldes formentlig dels de manglende lovkrav, men også at håndteringen af PCB tidligere har været forbundet med ofte milliondyre omkostninger til fx sanering, nedrivning og genhusning.
Hen over sommeren
PCB kan nu håndteres som en maleropgave. Eksempelvis kan en skole eller institution tage en fløj ad gangen i forbindelse med den almindelige malervedligeholdelse. Det vil give god mening at udføre PCB-forsegling i løbet af ferien, så skolen eller institutionen kan åbne op igen med sundt indeklima uden PCB.
Mit budskab er derfor til kommunerne og andre, at vi ikke må glemme PCB, når vi fremskynder vedligeholdelses- og renovationsopgaver. Det er nu, vi skal tage fat, så vi kan bidrage til at nedbringe antallet af bygninger forurenet med PCB. Vi står i en unik situation netop nu trods coronakrisen for at kickstarte økonomien - og sætte fælles ind for en mere grøn fremtid uden PCB i indeklimaet.
Artiklen er en del af temaet Debat.
